Gå til sidens indhold

Dragør Kommune

Dragør Kommune

Engageret social- og sundhedsassistent til omsorgscenteret Enggården

Brænder du for ældreplejen og vil du være med til at skabe faglig udvikling på vores omsorgscenter? Vil du være med til at give borgerne en god hverdag, og er du fagligt velfunderet? Så er dette måske jobbet til dig.

Enggården ligger i smukke omgivelser i Dragør, tæt på vand og skov, og med bus 250S lige til døren. Huset består af 99 plejeboliger, samt en afdeling med 18 midlertidige pladser.

Vi er i en rivende udvikling, hvor vi ønsker at højne vores faglige kompetencer, således at vi også fremover kan leve op til de spændende opgaver, det nære sundhedsvæsen byder på. Vi går op i at have gode relationer på tværs i huset, at se muligheder i stedet for begrænsninger og vi fokuserer i hverdagen på at have en anerkendende og tillidsfuld tilgang til hinanden.

Vi vægter nærvær og omsorg for vores beboere, faglig sparring og udvikling. Du skal være med til at skabe et miljø hvor vi taler om vores praksis, og sætter fokus på handlemuligheder og evaluering i det daglige, og hvor vi sammen udvikler os.

Vi tilbyder jævnligt undervisning, kurser og projekter i huset, blandt andet sondeundervisning, sanseintegrationsundervisning, KOL/astma undervisning, projekt omkring ’intelligente bleer’ og meget mere. Afdelingerne understøtter desuden i hverdagen faglig sparring og vi afholder afdelingsmøder, som giver plads til både læring og refleksion.

Vi mangler en glad kollega som vil være med til at skabe gode stunder for og med borger i en af vores somatiske plejeafdelinger.
Afdelingen består af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samt en faglig koordinator. Vi har tæt samarbejde med husets fysioterapeut og ergoterapeuter samt demenskonsulenten. Vi har et godt netværk med frivillige organisationer samt ressourcestærke pårørende, som vi vægter at skabe gode relationer til.

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet social og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • erfaring med lignende stilling
  • som social- og sundhedsassistent har medicinkursus og er autoriseret
  • gerne har erfaring med CURA eller lignende
  • har evner til at skabe gode relationer til vores borger, pårørende og samarbejdspartnere
  • vil være med til at skabe et godt miljø for vores borger og vores arbejdsplads
  • vil bidrage til faglig refleksion i dagligdagen
  • har lyst til at lære fra dig og samtidig ønsker at udvikle dig
  • gerne har praktikvejleder kursus.

Vi kan tilbyde

  • god løn
  • introduktion med personlig makker, de to første uger
  • engagerede kolleger
  • godt kollegaskab hvor vi drager omsorg for hinanden
  • mulighed for faglig udvikling
  • lydhør, synlig og nærværende ledelse.

Stillingen er på 32-37 timer/uge, med arbejde hver tredje weekend.

Yderligere informationer

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt områdeleder Joan Marie Aastrand-Jørgensen, tlf. 53 73 03 86 / mail joana@dragoer.dk.

Løn

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

30. november 2020.

Vi afholder løbende samtaler. Stillingen ønskes besat snarest efter aftale.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse ogtidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/vores-kommune/job-i-dragoer-kommune/soeg-job/

Dragør Kommune har ca. 14.000 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.000 medarbejdere. Dragør er kendt for den gamle bydel, sit levende og aktive havnemiljø med fiskerbåde og fritidssejlere, Hollænderbyen og de mange skønne naturområder langs Amagers kyst

Stillingsbetegnelse
Social- og sundhedsassistent/ Social- og sundhedshjælper

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt

Virksomhedsoplysninger
Enggården Omsorgsafdeling B

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
30. november 2020

Kontaktperson
Områdeleder Joan Marie Aastrand-Jørgensen, tlf. 53 73 03 86 / mail joana@dragoer.dk

Uddannelse
Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper

Arbejdsområde
Pleje og omsorg