Gå til sidens indhold

Dragør Kommune

Dragør Kommune

Weekend, - tilkalde- og sommervikarer til Omsorgscenteret Enggården

Vil du supplere et andet job? Er du i gang med et sabbatår og mangler et vikarjob? Kan du arbejde i sommerferieperioden? Brænder du for ældreplejen, og vil du være med til at give borgerne en god hverdag? Så er dette måske jobbet til dig.

Enggården ligger i smukke omgivelser i Dragør - tæt på vand og skov og med bus 250S lige til døren. Huset består af 99 plejeboliger samt en afdeling med 18 midlertidige pladser. Vi er i en rivende udvikling, hvor vi ønsker at højne vores faglige kompetencer, således at vi også fremover kan leve op til de spændende opgaver, det nære sundhedsvæsen byder på. Vi går op i at have gode relationer på tværs i huset og se muligheder i stedet for begrænsninger, og vi fokuserer i hverdagen på at have en anerkendende og tillidsfuld tilgang til hinanden.

Vi vægter nærvær og omsorg for vores borgere, faglig sparring og udvikling. Du skal være med til at skabe et miljø, hvor vi taler om vores praksis og sætter fokus på handlemuligheder og evaluering i det daglige, og hvor vi sammen udvikler os.

Vi mangler nogle glade kollegaer, som vil være med til at skabe gode stunder for og med borgerne i vores somatiske plejeafdelinger og på MTO. Afdelingerne består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samt en faglig koordinator. Vi har tæt samarbejde med husets fysioterapeut og ergoterapeuter samt demenskonsulenten. Vi har et godt netværk med frivillige organisationer samt ressourcestærke pårørende, som vi vægter at skabe gode relationer til.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en positiv og anerkendende tilgang
  • har interesse i sundhedsfagligt arbejde
  • har erfaring med, eller interesse for, oplæring i plejeopgaver
  • har fokus på beboernes ressourcer og arbejder derudfra
  • kan skabe struktur og forudsigelighed
  • kan se fordelene og trives ved at arbejde i et tværfagligt miljø
  • kan sprede glæde, engagement og begejstring.

Vi kan tilbyde

  • introduktion med personlig makker
  • engagerede kolleger
  • godt kollegaskab, hvor vi drager omsorg for hinanden
  • lydhør og nærværende ledelse.

Du vil kunne arbejde hver anden eller tredje weekend alt efter hvordan det passer med din hverdag. Introduktion vil være i hverdagen, så du får det bedste fundament for at arbejde i weekenden.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere informationer

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt områdeleder Joan Marie Aastrand-Jørgensen på telefon 53 73 03 86 eller områdeleder Nikoline Munkebæk på telefon 51 57 77 26.

Ansøgningsfrist

1. juni 2021. Vi afholder løbende samtaler. Stillingerne ønskes besat snarest efter aftale.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem.

Dragør Kommune har cirka 14.000 indbyggere, og den kommunale organisation har cirka 1.000 medarbejdere. Dragør er kendt for den gamle bydel, sit levende og aktive havnemiljø med fiskerbåde og fritidssejlere, Hollænderbyen og de mange skønne naturområder langs Amagers kyst.

Stillingsbetegnelse

Studerende, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælperelever eller uddannet social- og sundhedshjælper

Ansættelsesforhold

Timelønnet, fuld tid.

Virksomhedsoplysninger

Enggården Omsorgsafdeling A

Tiltrædelse

Snarest - efter aftale.

Ansøgningsfrist

1. juni 2021

Kontaktperson

Områdeleder Joan Marie Aastrand-Jørgensen på telefon 53 73 03 86 eller områdeleder Nikoline Munkebæk på telefon 51 57 77 26.

Uddannelse

Uuddannet

Arbejdsområde

Pleje og omsorg