Gå til sidens indhold
Billedet viser Favrskov Kommune i en given situation. Klik for at gå til Favrskov Kommune forside.

Alsidig medarbejder til rottebekæmpelse i Favrskov Kommune

Vil du være med til at bekæmpe rotter om vinteren og løse reparationsopgaver og grønt vedligehold om sommeren? Og er du struktureret og har et godt overblik?
Så har du en god chance for at blive vores nye kollega.

Vi arbejder aktivt for at nedbringe rottebestanden og rotteforekomster ved hjælp af forebyggende tiltag, som sikrer færrest mulige gener fra rotter for virksomheder og boligejere. Vi har et højt serviceniveau med hurtig og effektiv bekæmpelse ved konstaterede rotteforekomster. Rottebekæmpelse er én af kerneopgaverne i Trafik og Vejes driftsafdeling.

Du bliver en del af et travlt team med i alt fire rottebekæmpere, og du får stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag. Du skal derfor være ansvarlig og selvstændig i udførelsen af dit arbejde.
Om sommeren skal du kunne løse forefaldende opgaver for Ejendomscentret, hvor du får brug for dine håndværksmæssige evner.

Om os
Vi arbejder selvstændigt med egne opgaver og arbejder samtidigt sammen om fælles mål. Vi har en god og uformel omgangstone, vi hjælper hinanden og bidrager alle til et godt arbejdsmiljø.

Dine vinteropgaver
  • Forebyggelse og bekæmpelse af rotter
  • Tilsyn med tilsynspligtige ejendomme
  • Registrering og rapportering af alle anmeldelser og tilsyn i systemet Driftweb
  • Opfølgning på verserende sager
  • Samarbejde med Favrskov Forsyning.
Dine sommeropgaver
  • Græsslåning og grønt vedligehold
  • Forefaldende opgaver med reparation og bygningsvedligehold.
     
Vores forventninger til dig
  • Du har R1-autorisation, som er en forudsætning for at udføre rottebekæmpelse
  • Du har erfaring med rottebekæmpelse
  • Du har vilje til at benytte IT
  • Du har kørekort til bil kategori B + BE (eller er villig til at tage BE)
  • Du har gode samarbejdsevner og forstår at kommunikere med borgere og andre samarbejdspartnere
  • Du optræder høfligt og myndigt, når du kommer ud til borgerne og er præsentabel i din fremtoning
  • Du er struktureret og har et godt overblik.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er 37 timer per uge med start 1. oktober 2020.
Du skal være indstillet på fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i forhold til opgaver.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler torsdag 20. august 2020.

Yderligere oplysninger
Har du uddybende spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamlederen i Driften: Morten Mikkelsen tlf. 28 34 64 32.

Søg jobbet
Send din ansøgning til Favrskov Kommune via linket senest søndag 16. august 2020.

Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job
 

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk