Gå til sidens indhold
Billedet viser Favrskov Kommune i en given situation. Klik for at gå til Favrskov Kommune forside.

Måltidsvært på plejecenter (Fritidsjob for unge under 18 år)

Er du mellem 15 og 17 år, og kunne du tænke dig at få et fritidsjob fyldt med mening og omsorg? Så er vores nyoprettede fritidsjobs som måltidsværter på plejecentrene i kommunen måske lige noget for dig.

Vi vil skabe et møde mellem generationerne og samtidig øge de unges interesse for uddannelser som social- og sundhedshjælper, sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Måltidsværterne skal arbejde mellem 8-12 timer om ugen eller mellem 2 til 3 timer dagligt, arbejdstiden kan være fra kl. 16.30 til 19.30 to til tre gange om ugen.

Som måltidsvært arbejder du tæt sammen med dine uddannede kolleger på plejecentrene – dine arbejdsopgaver kan være:
 
  • Gåture med beboere
  • Spille spil med beboere
  • Lave skypeopkald med beboerne til de pårørende
  • Spille og synge
  • Dække bord, tage af og stille i opvaskeren
  • Deltage i aftensmaden
  • Lægge rent tøj sammen
  • Rydde op hos beboerne

Måltidsværterne vil blive ansat på henholdsvis Plejecentret Hinneruplund, Herredsvej 16, 8382 Hinnerup, Plejecentret Anlægget, Anlægsvej 50, 8860 Ulstrup eller Plejecentret Thorshøj, Kirkevej 8, 8881 Thorsø.

Du sender en kort ansøgning via linket her i opslaget - det er også via linket, du vælger det sted, du gerne vil søge.

Aflønningen er efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Hinneruplund, Hinnerup:
Anne-Mette Jensen 89 64 12 02
Louise Glassau Folming 89 64 12 01

Anlægget, Ulstrup:
Bente Christensen 89 64 13 01

Thorshøj, Thorsø:
Gitte Vitting Andersen 89 64 18 42

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk