Gå til sidens indhold
Billedet viser Gladsaxe Kommune i en given situation. Klik for at gå til Gladsaxe Kommune forside.

Pædagog 30 timer/ugen til GXUs Heltidsundervisning (tidsbegrænset)

Vi søger en engageret pædagog 30 timer om ugen til vores elever i Heltidsundervisningen på GXU med tiltrædelse hurtigst muligt.


Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. juni 2021.

Heltidsundervisningen har ca. 65 elever mellem 14-18 år, som har brug for undervisning i andre rammer end i kommunens folkeskoler på grund af forskellige personlige, psykiske eller sociale vanskeligheder.
Undervisningen foregår i mindre grupper/klasser.

Målet er, at eleverne bliver afklarede omkring uddannelse igennem en afsøgningsproces, hvor de unge igennem faglig undervisning, sociale aktiviteter samt brobygnings- og praktikforløb finder det rigtige match mellem interesser, fagligt niveau og uddannelsesønsker.

Det grundlæggende arbejde med og omkring de unge tager afsæt i en anerkendende, relationel tilgang for derigennem at styrke elevernes selvværd og faglige selvtillid bl.a. med afsæt i Synlig Læring.
På GXU arbejder vi ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang samt low arousal.

Det er en fordel, at du har kendskab til og erfaring med, at arbejde med udsatte unge med socioemotionelle vanskeligheder - her i blandt unge med diagnoser.

Vi forventer, at du er

  • uddannet pædagog
  • har gode relationskompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og i selvstyrende teams
  • har erfaring med at arbejde med marginaliserede unge
  • er omstillingsparat
  • kan arbejde med målsætninger, der tager afsæt i den enkeltes ressourcer og kompetencer
  • er kreativ og kan skabe de rette rammer for læring og trivsel
  • har humor og god energi

Vi tilbyder

  • et spændende og alsidigt arbejdsmiljø
  • et tæt kollegialt samarbejde
  • en mindre, men intens elevgruppe
  • tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejder
  • en arbejdsplads med albuerum og humor
  • en hverdag med medindflydelse og ansvar

Vi holder til på Gladsaxevej 198 i Søborg.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Har du brug for at vide mere

om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte pæd. koordinator Rikke Westendahl telefon 61 30 04 47 eller faglig leder Mia Langner på telefon 40 18 52 02.

Du kan læse mere om os på GXU hjemmeside.

Frist

Vi skal modtage din ansøgning senest 4. december 2020 kl. 12.00.

Vi indkalder løbende ansøgere til samtaler, efterhånden som vi modtager ansøgningerne.


 

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.