Gå til sidens indhold
Billedet viser Gladsaxe Kommune i en given situation. Klik for at gå til Gladsaxe Kommune forside.

Direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen

Gladsaxe Kommune søger en ny direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen, som ønsker at stå i spidsen for en organisation, der sætter borgeren i centrum, og som kan udnytte kommunens frontposition til at skabe nye standarder for fremtidens opgaveløsning. Ambitionsniveauet er højt og hviler på en veldrevet organisation, der med en høj faglighed og stærk ledelsesindsats prioriterer og går foran i udviklingen af en bæredygtig vækst og velfærd.

Som én af de første kommuner i Danmark inkluderer Gladsaxe Kommune FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i hele måden at arbejde på gennem Gladsaxestrategien. Som ny direktør bidrager du til at opnå strategiens målsætninger og ambitionen om at gøre en forskel lokalt, der gavner globalt.

Ledelsesansvaret omfatter udvikling og drift af social-, sundheds- og beskæftigelses­området. Direktøren indgår i en direktion bestående af kommunaldirektøren og fire direktører, som i fællesskab tager ansvar for den strategiske ledelse af hele organisationen og for, at opgaverne løftes på tværs i organisationen, hvor det er vigtigt for kommunens borgere og virksomheder. Derudover sikrer du en kvalitets­sikker betjening og rådgivning af den politiske ledelse på området.

Som ny direktør har du en grundlæggende forståelse for de væsentligste velfærdsudfordringer. Du bidrager med en solid ledelseserfaring – ledelse af ledere, stærke strategiske evner og sætter en visionær dagsorden i samspil med andre både internt i organisationen og udadtil. Du har en tillidsvækkende, engagerende og delegerende ledelsesstil. Du er resultatorienteret og forstår betydningen af samskabelse og inddragelse af borgere, brugere og interessenter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Yderligere oplysninger

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen på Genitors hjemmeside. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommunal­direktør Ulrich Schmidt-Hansen, på telefon 20 57 13 64, eller partner i Genitor Tina Overgaard, på telefon 31 41 05 82.
Læs mere om kommune på Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

Frist

Ansøgningsfristen udløber den 24. maj 2021.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.