Gå til sidens indhold

Hillerød Kommune

Hillerød Kommune

Ernæringsassistentelev

Vi søger en elev til opstart 1. juli 2020 i MAD til hver DAG, så brænder du for mad og måltidsservice, så er det måske lige dig vi står og mangler, som vores nye ernæringsassistentelev.

Vi søger en elev der;

  • har afsluttet grundforløbet og brænder for tilberedning af kold og varm mad
  • har lyst og interesse i at arbejde med kvalitet og velsmagende mad til mange
  • kan bidrage til måltidsoplevelse gennem udportionering og pakning af kølemad
  • ikke er bange for rengøringsopgaver og som har gå-på-mod samt overblik
  • arbejder engageret, initiativrig og besidder et godt humør
  • kan bidrage med nyeste viden fra skoleperioderne og bruge dem i praksis
  • er mødestabil og tager ansvar.

Som elev hos os får du;

  • ca. 50 kolleger – hovedsageligt køkkenfaglige men også chauffører
  • stabile og erfarne teams, som er vant til at varetage elever og sørge for at de hjælpes godt på vej i deres uddannelse
  • stort kendskab til, hvordan hverdagen i et storkøkken fungere
  • en uddannelsesansvarlig med erfaring fra tidligere elevforløb og tidligere undervist på ernæringsassistentuddannelsen
  • fokus på arbejdsmiljø – både det fysiske og psykiske
  • en 37 timers arbejdsuge der ligger mellem kl. 06.00 – 17.00 på hverdage. Der kan forekomme få enkelte weekend- og helligdagsvagter.

Om os, hos MAD til hver DAG;

MAD til hver DAG producerer, pakker og distribuere ca. 2200 portioner velsmagende mad dagligt til vores plejecentre, madservice og dagsinstitutioner. Vi har køleproduktion, hvilket kræver et meget højt hygiejneniveau.
Vi har vores eget bageri og bager, hvor der bages brød, kager og mellemmåltider til de småtspisende samt mødeforplejningskage.
Vi har det økologiske Bronzemærke og anvender Master Data.

Vi stræber efter at være en god arbejds-/læreplads, hvor du har mulighed for at være med til at forme din egen hverdag.
Du får mange kolleger herunder tre andre ernæringsassistentelever, der lægger vægt på faglighed, engagement, erfaring, humoristisk sans samt uhøjtidelig og åben omgangstone.

Lyder ovennævnte som stedet, hvor du skal gennemføre den praktiske del af din uddannelse så send os din skriftlige ansøgning vedlagt relevante bilag senest fredag den 12. juni 2020 via linket på siden

Der afholdes løbende samtaler og ansættelsen vil være fra den 1. juli 2020.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Kost og Ernæringsforbundet.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Driftschef Helle Thyge på tlf. 72 32 26 02 eller hos Produktionsleder Pia Bech på tlf. 72 32 26 21.

Arbejdsstedet er MAD til hver DAG, Lokesvej 12, 3400 Hillerød.

Vi er en 100 % røgfri arbejdsplads.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.