Gå til sidens indhold

Hillerød Kommune

Hillerød Kommune

IKT-konsulenter til Kommunikationscentret i Hillerød

På Kommunikationscentret i Hillerød arbejder vi for at styrke kommunikation og samspil for mennesker med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser.

Vi er i gang med en udviklingsproces, og har en vision om at være et Kommunikationscenter i topklase!
Det betyder, at vi i samarbejde med borgeren ønsker at finde den rette vej til muligheden for kommunikation og samspil med andre, og den tilgang bygge på den nyeste viden om IKT-muligheder.

Det seneste år har vist os vejen ind i en virtuel tilgang til undervisning, vidensdeling og kursusvirksomhed – en vej som vi ønsker at udforske mere og gøre til et aktiv også efter en coronatid.

Om stillingerne

Til at støtte denne toleddet proces søger vi to konsulenter til vores IKT-team med interesse og erfaring med at arbejde innovativt med indsatser målrettet borgere med funktionsnedsættelser og virtuelle undervisningsplatforme.

Vi er på jagt efter kandidater med udviklingsorienterede tilgange til opgaveløsning, som brænder for at skabe værdi sammen med borgere og kolleger. Vi ønsker os kandidater, som vil bidrage med kreative vinkler på opgaveløsningen og tænke i nye baner, både i forhold til hvordan vi målretter vores indsatser til borgere med funktionsnedsættelser, og hvordan vi favner den hurtigt udviklende teknologi.

Om dig

  • Kan du bidrage til vores ambition om at være en samskabende organisation?
  • Er du god til at samarbejde og skabe dialog med og mellem mennesker?
  • Kan du skabe inklusion gennem digitale og virtuelle medier?
  • Har du erfaring med teknologi som understøttelse for vores daglige drift og kerneopgave?

Det er et plus hvis du har erfaring med udviklingsprocesser og brugerinddragelse, erfaring med velfærdsteknologi og implementering.

Du skal have viden og erfaring med informationsteknologiske hjælpemidler til borgere med kognitive og kommunikative vanskeligheder, og du har blik for udviklingsprojekter og formidlingsindsatser.

Du vil blive tilknyttet IKT-teamet og indgå i samarbejde med konsulenter på alle Kommunikationscentrets områder. Du vil også få et tæt samarbejde med vores Stab – særligt vores kommunikationsmedarbejdere – som understøtter den daglige drift og ledelsen i at lykkes med vores kerneopgaver.

IKT-teamet består i dag af tre konsulenter, der arbejder tæt sammen om at holde sig ajour med den nyeste viden på IKT-området og indsamle og udvikle ny viden om brug af hjælpemidler.

Du vil skulle bidrage til at løse kommunikationscentrets opgaver for kommunerne i Nordsjælland og VISO og desuden tilbyde kurser i anvendelsen af teknologier og apps – online såvel som fysisk. Det er derfor en fordel, at du har både pædagogisk og teknisk ballast.

Opgaverne målrettet borgere med kognitive og kommunikative vanskeligheder vil bestå i udredning, tilpasning og implementering af IKT-hjælpemidler til børn og voksne.

Vi tilbyder

  • et arbejde med faglige udfordringer i et professionelt og specialiseret miljø
  • et arbejde med varierede arbejdsopgaver og arbejdsmæssige udfordringer
  • en dynamisk arbejdsplads med engagerede og gode kollegaer.

Vi leder efter kandidater, som

  • er udadvendt, har et godt humør og får energi af en afvekslende arbejdsdag
  • har erfaring med at undervise og samarbejde om opgaver
  • er kreativ, initiativrig og har en innovativ tankegang
  • er fremtidsorienteret og opsøgende på det næste, der måtte komme i forhold til IKT og virtuelt samarbejds / undervisningsrum
  • har relevant erfaring eller efteruddannelse
  • er åben og tydelig i det tværfaglige samarbejde med kolleger
  • gerne har erfaring med informationsteknologiske hjælpemidler som kompensation for kommunikative og kognitive vanskeligheder
  • har blik for at se løsninger og muligheder - særligt de teknologiske
  • er ansvarsbevidst og selvstændig i din opgaveløsning
  • vil deltage aktivt i at være en del af et Kommunikationscenter i topklasse.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. maj 2021

Praktiske oplysninger

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder, Mikkel Bregenov-Pedersen på telefon 72 32 38 02, eller centerleder Charlotte Jensen telefon 72 32 38 01.

Ansøgningsfrist

19. marts 2021 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mellem den 22.-26. marts 2021

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.