Jammerbugt Kommue

Jammerbugt Kommue

To kollegaer til Kontrolenheden

Kontrolenheden søger to nye kolleger på 37 timer til besættelse snarest muligt


Indsatsen mod socialt bedrageri er nyligt organisatorisk forankret i Jobcentret, Job- og udviklingsteam. Vi søger to medarbejdere til indsatsen, som har lyst til at arbejde med at forebygge og modvirke misbrug af offentlige ydelser.

Kontrolenheden skal bemandes med i alt to medarbejdere. Kontrolenheden samarbejder med alle forvaltningsgrene og løser ofte opgaverne i samspil med sagsbehandlere i de relevante forvaltninger.

En væsentlig del af kontrolgruppens arbejde er at undersøge og oplyse sager, hvor der er mistanke om, at der uberettiget udbetales ydelser. Der indhentes oplysninger i kommunale og offentlige registre, og der afholdes personlige møder med borgerne i form af partshøringer med mere. En del af vores arbejde består også af udgående virksomhedsbesøg og kontroller.

I Jobcenter Jammerbugt arbejder vi i selvstyrende teams, hvorfor der er en høj grad af selvstændighed og medindflydelse i det daglige arbejde, og derfor ikke langt fra ord til handling. Tilgangen til borgerne og arbejdsgiverne er altafgørende for os, og derfor arbejder vi efter en strategi der betyder, at vi møder borgeren i øjenhøjde og med respekt, at vi gør det der giver mening ud fra et helhedsorienteret og motiverende syn, at vi indgyder til medinddragelse og medansvar i egen sag.
 

Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund fra en Kontrolgruppe, Politi, Skat eller anden relevant baggrund. Herudover lægger vi vægt på, at du

  • Har lyst og evne til at tilegne dig kendskab til relevant lovgivning
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger, både internt og eksternt.
  • Kan arbejde opsøgende, systematisk og helhedsorienteret
  • Er erfaren IT-bruger
  • Har kendskab til det socialfaglige område

Det vil desuden være en fordel hvis du kan læse og forstå regnskabsmateriale.

Af hensyn til arbejdets karakter, lægger vi vægt på, at vores nye medarbejdere

  • Er robuste og kan håndtere pres
  • Er gode til kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Har lysten til og kan lide kontakten med borgere fra forskellige samfundslag og kan tilpasse sin kommunikation herefter.
  • Kan skabe et værdigt og respektfuldt møde med borgeren
  • Kan indgå i og være en del af et team
  • Er god til at samarbejde med en lang række samarbejdspartnere
  • Kan bidrage selvstændigt, systematisk og målrettet
  • Har mod på, og ikke mindst lyst til, at være med til at forme Kontrol enheden og tilrettelægge din egen funktion

Vi tilbyder

  • Alsidige og spændende arbejdsopgaver, der giver mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et job med gode muligheder for selv at præge og få indflydelse på teamets opgaver
  • Faglig sparring fra kolleger og faglig koordinator
  • Supervision efter behov
  • Flekstid

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er fast og arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer og funktion.

Yderligere information

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katrine Povlsen Hansen på tlf. 72 57 75 62 eller 41 91 19 33.

Ansøgningsfrist

20. august 2018.

Der afholdes samtaler den 28. august 2018.