Jammerbugt Kommue

Jammerbugt Kommue

Pædagog til Børnehuset Biersted, Område Aaby Øst

Børnehuset Biersted søger en pædagog til 37 timer om ugen til en fast stilling med tiltrædelse snarest. Børnehuset Biersted er en del af Område Aaby Øst, som består af Børnehuset Biersted i Biersted samt Aabyhaven Vuggestue og Børnehaven på to matrikler i Aabybro.

Børnehaven Biersted er normeret til 66 børn i alderen 3-5 år og en specialgruppe for børn med autisme. Der samarbejdes på tværs af almen og specialgruppen i det omfang børnenes behov tillader det, og der samarbejdes særligt personalet imellem.

Børnehuset Biersted blev renoveret for 6 år siden og er indrettet med lyse, rummelige stuer og en meget stor og velindrettet legeplads. Der holdes geder i børnehaven og de inddrages i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med ICDP som pædagogisk tilgang i børnehaven.

Vi søger en pædagog, som

  • har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang i arbejdet med børnene
  • har en stærk orientering mod relations arbejdet
  • har erfaring med at arbejde med ICDP som pædagogisk tilgang
  • er rummelig, omstillingsparat og ansvarsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt og samarbejde
  • er imødekommende og udadvendt
  • arbejder målrettet med et konstruktivt forældresamarbejde
  • er tålmodig og god til at bevare overblikket
  • tager initiativ og supplerer den øvrige personalegruppe
  • vil indgå i et professionelt arbejds- og læringsfællesskab
  • har et godt humør med i arbejdet
  • har interesse i udeliv og dyrehold i et pædagogisk perspektiv

Vi tilbyder

  • et team med fagligt dygtige medarbejdere som har fokus på opgaven
  • et rummeligt og anerkendende arbejdsfællesskab
  • en engageret forældregruppe
  • gode fysiske rammer og pædagogisk hverdag med meget udeliv
  • en struktureret hverdag med gode muligheder for at byde ind til den pædagogiske praksis

Ved spørgsmål til stillingen

kan Overordnet Dagtilbudsleder Annie Brøndum kontaktes på telefon 41 91 32 51 og du kan læse mere om børnehaven via dette link: https://bornehusetbiersted.jammerbugt.dk/boernehaven/om-boernehuset-biersted/

Der søges børneattest forud for endelig ansættelse.

Løn

efter overenskomst.

Ansøgningsfrist

5. februar 2019 kl. 12.00.