Jammerbugt Kommue

Jammerbugt Kommue

Ambitiøs afdelingsleder til indskolingen på Aabybro Skole

Vi insisterer på at være en god skole, hvor børnenes trivsel og læring er i top.
Kan du lede vores indskoling, så eleverne får de bedste forudsætninger fra skolestart? Så har vi har en spændende stilling som afdelingsleder for indskolingen og den tilknyttede specialafdeling.

Jammerbugt Kommune har høje ambitioner for de kommunale folkeskoler. Det har vi taget til os på Aabybro Skole. Vi er allerede i dag en førende skole, der er blandt landets bedste folkeskoler.

Hos os er grundtanken, at elevernes personlige, sociale og faglige udvikling er omdrejningspunktet for at være en god skole. Medarbejdernes faglighed skal være høj, så vi igennem deres arbejde med eleverne lykkes bedst muligt. Det er derfor kendetegnende for skolen, at såvel elever som medarbejdere kontinuerligt arbejder med at dygtiggøre og udvikle sig.

Aktuelt arbejder vi blandt andet på at styrke den faglige profil på skolen. Vi udbyder de nye fag i indskolingen - teknologiforståelse og skak – og er derfor meget målrettede i forhold til hvordan vi kan have understøttende perspektiver på børnenes læring.

Dine kompetencer

Vi er på udkig efter en dygtig og samarbejdsorienteret leder, der har fingeren på den pædagogiske, faglige og didaktiske puls. Du skal derfor kunne sætte, lede og følge op på en udviklingsdagsorden, og samtidig være åben og oprigtigt interesseret i medarbejdernes input og børnenes læring. Det er afgørende, at du sammen med ledelsesteamet får skabt et konstruktivt samarbejde om aktiviteterne i indskolingen til gavn for børnene og deres udvikling.

En væsentlig del af stillingen er ledelse af medarbejderne på både almen- og specialområdet. Derfor skal du have mod på, og gerne viden om, arbejdet med børn i AKT-regi. I dit daglige arbejde skal du have lyst til at være tæt på kerneopgaven på såvel almen- som specialområdet, og være i løbende dialog med dine medarbejdere og ledelseskolleger om at skabe en god hverdag for både elever og medarbejdere.

Samarbejdet med forældrene vægtes højt på Aabybro Skole. Evnen til at indgå i et professionelt samarbejde med dem om den personlige, sociale og faglige udvikling af deres børn, er vigtig. Skolen ligger i et område, hvor forældrene har høje forventninger til børnenes læring. Det er derfor væsentligt, at du kan kommunikere med en bred forældreskare.

Vi forestiller os desuden, at afdelingslederen:

  • er uddannet lærer, med linjefag i dansk eller matematik, og med en solid praktisk erfaring fra arbejdet med faget
  • har en lederuddannelse eller en anden relevant videreuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • har ledererfaring eller lignende
  • har kompetencer inden for IT og digitalisering, herunder et godt kendskab til en læringsplatform og googles programmer
  • har stærke relationelle kompetencer, som omsættes i et konstruktivt samarbejde med blandt andet PPR, forældre og øvrige interessenter
  • er en dygtig og loyal ambassadør for den skole, som vi alle er stolte af.

Vi tilbyder

En spændende og udviklende lederstilling på en nybygget skole med moderne faciliteter og attraktive fysiske rammer. Skolen har cirka 1050 motiverede elever og 120 dygtige kolleger. Heraf får du det daglige ledelsesansvar for cirka 25 medarbejdere, der primært beskæftiger sig med indskolingens cirka 400 elever.

Du kan med andre ord se frem til et spændende lederjob, hvor du
  • bliver en del af et aktivt lederteam, der samarbejder om skolens hverdag og udvikling
  • får gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og plads til at føre gode ideer ud i livet
  • bliver en del af et arbejdsfællesskab med højt til loftet, godt humør og en udviklingsorienteret kultur
  • har en garanteret travl hverdag, der til gengæld aldrig er kedelig
  • tilbydes attraktive lønvilkår.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Kristine Fooken Jensen på mobil 22 22 53 28, hvis du har spørgsmål. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Du kan læse kommunens vision på kommunens hjemmeside, og specifikt om Aabybro Skole på skolens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse, efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 26. maj 2019.
Første samtale er planlagt til 11. juni 2019, og anden samtale afholdes 24. juni 2019.
Der stilles en opgave, og der indgår test for kandidater, der går videre til 2. samtale.
Tilbagemelding på test foregår 21. juni i Aabybro.
Der bliver indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.