Jammerbugt Kommue

Jammerbugt Kommue

32 timers pædagogmedhjælper til børnehaven Gjøl SI

Gjøl SI søger en 32 timers pædagogmedhjælper til børnehaven fra den 19. august til den 30. november 2019.

Gjøl SI er en integreret institution med 30 børn i børnehaven og 44 børn tilmeldt i SFO-delen. Derudover har vi en vuggestue, der er normeret til otte børn.

Gjøl SI er i samdrift med Gjøl Skole, hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af personalegrupper og børn. VI har fokus på at udvikle en fællesskabende professionel kultur, hvor der igennem åben dialog og fælles refleksion over egen og andres praksis, skabes nye initiativer og handlemuligheder. Den fællesskabende professionelle kultur er også ramme sættende for et forpligtende positivt samarbejde med både forældre og lokale aktører.

Vi kan tilbyde en institution
  • med en masse glade og livlige børn
  • der er beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord
  • hvor der lægges vægt på trivsel for både børn og voksne
  • hvor der er et godt forældresamarbejde
  • der har et tæt samarbejde med skoledelen om vores fælles børn.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der
  • kan indgå i en mødeplan mandag-fredag
  • kan arbejde med det enkelte barn og hele børnegrupper
  • har overblik og respekterer forskelligheder
  • er samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
  • er stabil og har humor
  • tager initiativ.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Yderligere oplysninger
Der kan indhentes yderligere oplysninger ved SI-leder Jesper Holm Mikkelsen på tlf. 72 57 84 81 eller 41 91 34 81 og skoleleder Lars Salomonsen på tlf. 72 57 80 51 eller 41 91 30 51

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning mandag den 24. juni 2019 kl. 12.00.

Der forventes ansættelsessamtaler torsdag den 27. juni 2019.