Jammerbugt Kommue

Jammerbugt Kommue

Social- og sundhedsassistent aftenvagt - Plejecenter Solbakken

Da en af vores faste aftenvagter, har valgt at gå på efterløn søger vi pr. 1. April 2020 eller snarest herefter en SSA i aftenvagt på 30 timer, til vores midlertidige pladser på Solbakken, som er beliggende i Brovst by.

Vi har et spændende hus med i alt 40 boliger, hvor vi har 3 forskellige tilbud.
  • En boenhed med plejeboliger til borgere med demens
  • Et afsnit med midlertidige pladser med tilhørende træningsrum
  • En boenhed med somatiske plejeboliger

Lidt om stillingen:

Du ansættes med primært tilhørsforhold til vores midlertidige pladser.

Vi kan tilbyde et job i et velfungerende hus, hvor der er mulighed for faglig udvikling og tæt tværfagligt samarbejde.
Vi bruger IPads, VAR, OG KMD Nexus (FS3) som arbejdsredskaber med fokus på den gode dokumentation.

Der er fast centersygeplejerske, samt terapeuter tilknyttet plejecenteret.
Vi arbejder ud fra værdierne tillid, dialog og god trivsel.
Vi værdsætter den anerkendende dialog og prioritere et sundt arbejdsmiljø.
Vi prioriterer det gode hverdagsliv med fokus på en hjemlig atmosfære og vi tager udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes ressourcer og livshistorie. Vi har et tæt samarbejde med frivillige til stor glæde for vores beboere og Solbakken som helhed.

Du kan se mere om Solbakken på Jammerbugt Kommunes hjemmeside her
Eller læs om vores aktiviteter og lign. på vores Facebook side: facebook.com/SolbakkenPlejecenter/, der vil du også kunne se billeder og historier fra hverdagslivet på Solbakken. Samt se hvordan vi i vores samarbejde og dialog med borgere med demens bruger Slow-TV, som en anerkendende tilgang til god dialog med udgangspunkt i minder og reminiscens.

Vi søger en kollega der:

  • Er fleksibel og stabil medarbejder, som ønsker at indgå i et positivt samarbejde med beboerne og kollegaer.
  • Er inspirerende, handlekraftig, har overblik og en positiv tilgang til udfordringer og opgaver.
  • Trives med at arbejde på midlertidigt ophold, hvor der er stort flow i opgaverne.
  • Har lyst og vilje til faglig udvikling, og være med til at videreudvikle tilbuddet.
  • Tager aktiv del i at bidrage til den gode trivsel.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads i udvikling.
  • God introduktion – blandt andet med mentorordning.
  • En arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø.
  • En hverdag med stort ansvar og en høj grad af tværfagligt samarbejde.
  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • Sundhedsordning.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes på overenskomstvilkår og efter aftale om lokal løndannelse

Ansøgning af stillingen:

Ansøgningsfristen til stillingen er den 24. Februar 2020 kl 12 og vi holder ansættelsessamtaler den 27. Februar 2020

Der ansøges via link.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte centerleder Helle Holst Ørum på 41 91 17 62 eller på mail heo@jammerbugt.dk