Jammerbugt Kommue

Jammerbugt Kommue

Rådgiver til Ungeenheden under Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingen - Ansøgningsfrist forlænget

Ungeenheden under Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingen i Jammerbugt Kommune søger en rådgiver – ANSØGNINGSFRIST FORLÆNGET

Har du lyst til at arbejde med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet? Har du energi og gejst? Går du til opgaverne med engagement, og trives du i en afvekslede hverdag i et uhøjtideligt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye kollega…

Da en af vores rådgivere i Ungeenheden har fået anden stilling i kommunen, søger vi en rådgiver til Ungeenheden, der skal arbejde med unge på uddannelseshjælp. Du vil komme til at arbejde både med de åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate, og der vil være en hovedvægt af de aktivitetsparate. Derudover vil du få en rolle ind i vores visitation, hvor du vil blive fast afløser. Der vil således både være en del samtaler med de unge, samtidig med at der vil være en vægt af administrative opgaver og for eksempel indstillinger til rehabiliteringsteamet. Hovedopgaven i Ungeenheden er at understøtte unge 15-29-årige at påbegynde og gennemføre job eller uddannelse, og med en helhedsorienteret tilgang skal du arbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere for at nå målet. Vi har fokus på det langsigtede perspektiv og har, udover gennemførelse af uddannelse, stort fokus på ordinære løntimer til hele målgruppen. Vi har til huse i Aabybro sammen med VUC, hvor vi har UU-vejledere, virksomhedskonsulenter, fastholdelsesindsats og en psykolog ansat.

I Jammerbugt Kommune er vi ikke bange for at tænke anderledes og gøre det på Jammerbugtsk. Det betyder, at vi er kendte for at turde gøre tingene anderledes, være risikovillige og nyskabende. For dig betyder det, at vi er åbne for, at du tænker kreativt i din opgaveløsning, og tager initiativ til nye måder at tænke på. Vi tror på helhedsorienterede indsatser og på, at vi løser opgaverne bedst i fællesskab. I fællesskab betyder også, at vi løser opgaven bedst sammen med – og i øjenhøjde med – vores borgere. Det er derfor vigtigt for os, at du får borgerne til at opleve ejerskab for deres planer gennem medinddragelse i en struktureret og individuel indsats. Derfor skal vores nye kollega have lyst til det tætte samarbejde med borgerne, og samtidig have fokus på den konstante udvikling for at hjælpe dem i job eller uddannelse. Vi har mange samarbejdspartnere og samarbejder for eksempel med opholdssteder, socialøkonomiske virksomheder og de øvrige forvaltninger i kommunen. Det er derfor en fordel, hvis du har egen bil og kan transportere dig rundt i forbindelse med dit arbejde.

Vi forventer:

  • At du er uddannet socialrådgiver, socialformidler el.lign. eller har erfaring i at arbejde med ovenstående område
  • At du har lyst til at arbejde efter vores strategi
  • At du har lyst til et tæt samarbejde med borgerne ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang
  • At du er robust, forandringsparat og positiv
  • At du kan lide at samarbejde på tværs og kan koordinere tværfaglige møder med fx socialafdeling, psykiatri, kriminalforsorgen, opholdssteder m.v.

Vi tilbyder:

  • Selvstyrende team, hvor fællesnævneren er, at vi vil have et godt arbejdsmiljø, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.
  • Høj grad af medindflydelse og medansvar, og hvor du bliver en vigtig del af den videre udvikling og indsats på området
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af humor
  • Faglig sparring fra kollegaer og faglig koordinator
  • Sparring med jobcenterets psykologer, lægekonsulent, socialfaglig konsulent, familiefaglig konsulent og misbrugsbehandlere
  • Løbende feedbacksamtaler v/fagkoordinator, med henblik på at understøtte kvaliteten af strategien ind i samtalerne med borgerne
  • Supervision efter behov

Hvis du er interesseret i ovenstående, skal du sende din ansøgning senest onsdag den 22. april.

Vi forventer, at der kan afholdes samtaler den 27. april, med mindre anbefalingerne fra regeringen ændrer sig. Tiltrædelse hurtigst muligt.

For yderligere information eller spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Signe Horsager, mail: sgh@jammerbugt.dk, mobil: 41 91 26 86 eller faglig koordinator Rasmus Bertel Kvist, mail: rbk@jammerbugt.dk, mobil: 41 91 21 28.