Viceskoleleder med lyst til ledelse tæt på søges til Ejby Skole

  • Brænder du for pædagogisk ledelse?

  • Har du lyst til at stille de gode spørgsmål til medarbejdere og kolleger i hverdagen?

  • Er du nysgerrig på – eller har erfaring i - hvordan vi kan udvikle og skabe en inkluderende skole til glæde for alle?

  • Kan du give plads og rum til ideer og tanker, men også agere handlekraftig og tage en beslutning når behovet er der?

  • Vil du være med, når vi udvikler skolen fra at være god til at blive endnu bedre, og har du lyst til at tage del i den udvikling der sker på folkeskoleområdet i Middelfart de kommende år?

  • Har du administrative kompetencer og er du ikke bange for at tage del i de administrative opgaver?

     

Kan du nikke genkendende til ovenstående - så er du helt sikkert kandidat til en stilling som viceskoleleder hos os! Du kommer til at indgå i et ledelsesteam med hhv. skoleleder og SFO-leder, og vil desuden skulle have et nært samarbejde med bl.a. sekretariatet.

Ejby skole

Vi er beliggende midt i skøn natur omgivet af skov og mose. Trods det finder du motorvejen og offentlig transport lige rundt om hjørnet. Vi er en mellemstor skole med ca. 400 elever og 45 ansatte. Personalegruppen er ung og aktiv, der er god stemning i dagligdagen. Der er et godt og konstruktivt samarbejde med bestyrelsen og skolen er en aktiv del af vores nærområde. Vi samarbejder meget ud af huset – dette både i forbindelse med Åben skole og Talentspejderne f.eks.

Fysisk er der en større renovering i gang på skolen. Du vil derfor kunne komme forbi og se en noget specielt indrettet skole, der dog er godt på vej til at få bedre læringsmiljøer rundt om i afdelingerne.

Ejby skole er udviklingsorienteret. Vi har således gang i flere forskellige tiltag såsom fleksibelt skema, E-sport, Cambridge engelsk, årgangsundervisning og særlige tiltag som ”klassen i klassen”, der er et tilbud for elever der er udfordrede på den almindelige skoledag og klasseundervisningen. Her ud over er der i indeværende skoleår fokus på arbejdet med Professionelle Læringsfællesskaber. Dette rulles ud for hele organisationen i løbet af november, og vil derfor være et fokusområde de kommende år. Kender du allerede til at arbejde datainformeret er det bestemt en fordel.

Du kan derfor forvente:

  • At du bliver en del af en skole i fortsat udvikling

  • At du møder en personalegruppe og kolleger, der har vilje til at lade sig inspirere, engagere og udvikle fælles retning. Dette ikke mindst med henblik på at videre udvikle og styrke vores profil som folkeskole

  • At du møder en positiv og faglig stærkt personalegruppe, samt en engageret forældregruppe

  • At du i din hverdag skal være en synlig og kendt leder for elever, forældre og ansatte samt have ønsket om at skabe positive relationer

  • At du bliver en del af et ledelsesteam der gerne vil udfordres – og udfordrer

  • At opgaver i ledelsesteamet fordeles ift. interesse- og kompetenceområder

  • At du både får mulighed for at arbejde med det pædagogiske felt og indenfor det administrative område

Lederprofil:

      Du…

  • Ser dig selv som en stærk pædagogisk profil med lyst til ledelse heri - ikke mindst qua den inklusionsopgave skolen i dag står overfor

  • Forstår vigtigheden af at være ”ude i virkeligheden” og ser en vikartime som en oplagt mulighed for dette også

  • Kan holde fokus på kerneopgaven

  • Er god til at sætte den nødvendige ramme, men tør også give medarbejderne et veldefineret råderum

  • Kan bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag, så din tid anvendes effektivt

  • Lytter, men tør også træffe beslutninger

  • Trives i – og med – forandringsprocesser

  • Er driftssikker, kan have mange bolde i luften samt trives med de varierende opgaver et lederjob byder på

  • Har ønske om, at vi i ledelsen spiller hinanden gode, og gør det samme med medarbejdergruppen

  • Er god til bredt samarbejde og er tryg med det ansvar der følger med en lederstilling

  • Har humor og lader den komme til udtryk

     

At være viceskoleleder på Ejby skole kræver, at du har lyst til at være en del af en organisation, hvor der forandres og forankres hele tiden. Vi arbejder dagligt på at lave den bedste skole for den enkelte elev. Det er et ønske – men ikke et krav - at du har ledererfaring eller uddannelse. Du skal dog være indstillet på at påbegynde en sådan.

Vi har som organisation været optaget af at finde vores pædagogiske ståsted. Det er derfor vigtigt, at du som leder hos os, kan se dig arbejde med – og ud fra dette. Se nærmere på vores hjemmeside, hvad det betyder for store og små i dagligdagen at:

Vi ved, at børn gør det bedste de kan

• På Ejby skole mødes man af voksne, som vil deltagelse og læring for alle

• Vi ved, at sprog skaber virkelighed

• Vi ved, at forskellighed bidrager til en god skole

• På Ejby skole mødes man af voksne som tager ansvar

Vi har som organisation er klar forventning om, at du kan se et potentiale i den kultur, vi har opbygget her på stedet. Samtidig forventer vi, at du vil ”forstyrre os tilpas” så vi fortsat tænker nye veje og udvikles.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 01.02.2019.

Ansøgningsfrist. 03.12.2018.

Samtaler afholdes 10.12 og 19.12 2018. Mellem samtalerne vil der blive lavet personlighedstest.

 

Besøg vores hjemmeside og bliv klogere på, om Ejby skole er stedet hvor du vil være med til at gøre en forskel.

For yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte skoleleder Anja Lund Becker (88885505/24768223) Der forventes, at ansøgere besøger skolen. Aftale om besøg laves ved henvendelse til skolens kontor el. skoleleder Anja Lund Becker.



Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/