Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Vikariat 30 timers pædagog fra 1. oktober 2020 til 30. juni 2021

Gelsted Børneunivers – et liv i bevægelse

Vi søger en pædagog til vores Børneunivers med primær ansættelse i SFO og skole i en tidsbegrænset stilling fra den 1. september 2020 til den 30. juni 2021.

Indhold
I SFO’en skal du bl.a.:
  • I samarbejde med dine kolleger skabe udendørsrum til sjove, spændende, lærende og udviklende aktiviteter, hvor bevægelse, motorik, sport og leg går op i en højere enhed.
  • Hvis du også kan spille på guitar, klaver eller andet vil det være fantastisk.
I skolen skal du bl.a.:
  • Være støtte i klasserne på større og mindre elevgrupper.
  • Samarbejde med lærer om idrætsundervisningen.

Om Gelsted Børneunivers

Gelsted Børneunivers består af børnehus, SFO og skole. Der er ca. 90 børn i Børnehuset og 20 medarbejdere. I SFO’en er der ca. 80 børn og skolen er en 1 sporet folkeskole med elever fra 0. til 6. klasse, ca. 165 elever og ca. 20 medarbejdere i alt. Børneuniverset er beliggende i udkanten af Middelfart kommune mod Odense, i naturskønne omgivelser tæt på motorvejen og stationen.

I Gelsted Børneunivers har vi en tydelig profil – Et liv i bevægelse, med fokus på bevægelse i bred forstand. Både helt konkrete fysiske aktiviteter, leg, motorik og idræt på en varieret hverdag og i overført betydning den kæmpe faglige og mentale udvikling børnene gennemlever fra vuggestue til 6. klasse. Sidst men ikke mindst bevægelse forstået som den professionelle udvikling, der hele tiden sker i personalegruppen, hvor vi har høje ambitioner for fremtiden og hele tiden stræber efter at blive dygtigere i arbejdet.
I Gelsted Børneunivers tager vi udgangspunkt i barnet og bruger PLF, professionelle læringsfælleskaber, som metode i det daglige pædagogiske arbejde.

Om dig
  • Du er uddannet pædagog og fagligt velfunderet
  • Du vil være med til at skabe et højt niveau på en professionel og imødekommende måde
  • Du har et godt overblik og er mødestabil
  • Du er en tydelig og struktureret igangsætter og planlægger
  • Du kan inspirere og motivere børnene til forskellige aktiviteter
  • Du er nærværende i din interaktion med børnene
  • Du ser motorik og bevægelse som en naturlig del af børns læring
  • Du er anerkendende og empatisk i din pædagogiske tilgang til børn, forældre, kolleger og ledere

Vi tilbyder dig
 
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med høj trivsel
  • Dedikerede kolleger med masser af humor, engagement og sammenhold
  • Gode fysiske rammer
  • En engageret forældrekreds
  • Et godt samarbejde med eksterne parter i lokalområdet
  • Og ikke mindst en masse skønne børn

Om Middelfart Kommune
I Middelfart Kommune har vi en vision for skoleområdet: ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”. Visionen er et udtryk for, hvad vi drømmer om, at ethvert barn og enhver ung, der er opvokset i Middelfart Kommune, tager med sig i rygsækken, når han eller hun skal videre i voksenlivet.
En arbejdsplads, hvor vi har fokus på trivsel og sundhed. Middelfart Kommune har en række sundhedsfremmende tilbud til alle medarbejdere.
En værdibaseret organisation, hvor de overordnede værdier er ’Professionalisme og Udvikling’, Samarbejde og Tværfaglighed’, Arbejdsglæde og Sundhed’ samt ’Selvorganisering og Ejerskab’.
https://www.middelfart.dk/~/media/Files/Om%20kommunen/V%C3%A6rdifolder%20at%20l%C3%A6re%20og%20lykkes.ashx

Der er ansøgningsfrist torsdag den 6. august 2020.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 11. august mellem kl. 15-20

Tiltrædelse den 1. oktober 2020 eller den 1. september 2020, hvis det er muligt.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse i Middelfart Kommunes skolevæsen.

Der kan læses mere om Børneuniverset og skolen på http://gelstedskole.aula.dk

For flere oplysning kan man kontakte skoleleder Anders Fæster Nielsen i uge 32 på mobil 4049 3228.

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/