Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Center Døgn afd. Skovbakken søger 1-2 social- og sundhedsassistenter

Center Døgn afdeling Skovbakken søger 1 – 2 Social og sundhedsassistent hurtigst muligt.

Er følgende punkter netop dig – ser vi frem til din ansøgning.
  • Kan du se borgeren som det hele menneske med drømme og ønsker for eget liv? Bliver du fagligt og personligt begejstret, når du ser og understøtter borgerens skridt- små som store - hen imod selvstændiggørelse og selvbestemmelse?
  • Drives du af den helhedsorienterede indsats og det tværfaglige samarbejde omkring det enkelte menneske med særlige behov.
  • Har du gode skriftelige dokumentations kompetencer og kan se det meningsskabende i dette.

    Hvis ja - vil vi glæder os til at modtage din ansøgning hvori du bl.a. beskriver hvordan du vil bidrage med ovenstående punkter.

    Om Skovbakken:
    Center Døgn og afdelingen Skovbakken er et helt unikt specialpædagogiske bofællesskaber. Vi er i udvikling og vores visionen er, at blive et af Danmarks bedste bofællesskaber. Matriklen ligger naturskønt og har gode udendørs faciliteter.

    På Skovbakken bor der 32 borgere. Fælles for alle borgerne er, at de har et varigt nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsniveau, heraf flere med tillægs og følge diagnoser. Borgergruppen favner bredt, hvilket gør hverdagen og løsningen af kerneopgaven varierende.

    Vi har et øget fokus på den helhedsorienterede indsats, hvorfor der er ansat flere fagprofiler. På Skovbakken arbejder social og sundheds assistenter, ergoterapeuter og pædagoger sammen om, at kunne varetage kerneopgaven bedst muligt. Derfor skal du kunne arbejde tværfagligt og se styrken i hvordan de forskellige fagprofiler kan ’spille hinanden gode’ – for derved at kunne yde den bedste pædagogiske støtte for borgerne.

    Vi er optaget af, at have en professionel og koordineret tilgang i vores arbejde, hvor vi inddrager forskellige redskaber i den rehabiliterende tilgang. Vi er ikke bange for, at være detektiver på vores egen rolle som fagpersoner og har altid borgeren som det centrale. Vi arbejder rehabiliterende omkring den enkelte borger, hvor samarbejde skal være synligt i hverdagen for borgeren. Vi vil gerne opbygge et godt hjem for borgerne, med trygge og udviklende rammer.

    Vi har tillid, respekt for hinandens fagligheder, dialog og ordenlighed i højsæde og vi søger kontinuerligt at udvikle og forbedre os til gavn for borgerne. Derfor hvis du har mod på nye udfordringer og vil være medskabere af den gode udvikling og dermed være med til, at forankre en kultur på bærende værdier, så venter der dig et spændende job på enten Skovbakken. I dit nye arbejde vil du møde engagerede kollegaerne hvor du vil have mulighed for, at udvikle dig fagligt samt have muligheden for at gøre en forskel.

    Har du spørgsmål til ovenstående kan du skrive til afdelingsleder Rikke Thesbøl på mail: rikke.thesbol@middelfart.dk i ugerne 27,28,29. Det vil også være muligt at ringe til Rikke Thesbøl på 20 26 61 85 på hverdag mellem kl 9-14.

    Løn og ansættelsesforhold:
    I forhold til gældende overenskomst.
    Efter gældende praksis i Middelfart Kommune indhentes der straffeattest.
    Arbejdstiden vil være fordelt på både dag og aftenvagter samt weekendvagter hver 2. weekend.
    Det er muligt at have indflydelse på timetallet dog minimum 30 timer og op til 37 timer.

    Ansættelsessamtaler:
    Ansættelsesudvalget samles den 10/ 8 2020 og sender mails ud til jer der er udvalgt samme dag.
    Det forventes at samtalen afholdes den 12/8 2020. Læg venligst mærke til den korte tidsfrist.

    Ansøgningsfrist:
    Torsdag den 6/8 2020


Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/