Gå til sidens indhold
Billedet viser Middelfart Kommune i en given situation. Klik for at gå til Middelfart Kommune forside.

Rengøringskoordinator til Middelfart Kommune

Middelfart Kommune søger en rengøringskoordinator til vores rengøringsenhed. Du bliver den ene af to rengøringskoordinatorer, som refererer til lederen af Rengøringsenheden
Du vil få et meget udadvendt job, hvor du bliver det naturlige bindeled mellem afdelingens leder og cirka 45 dygtige rengøringsassistenter, som du får det daglige/faglige ansvar for. Rengøringsenheden er placeret under Plan og Byg, som i alt udgøres af ca. 90 rengøringsassistenter.


Opgaver:
  • Planlægge, koordinere og organisere rengøringsopgaver
  • Kontrol med arbejdets udførsel
  • Planlægge vagtplaner
  • Tage imod syge- og raskmelding
  • Indberette løn, sygdom, ferie mm
  • Deltage i vagtordning i weekenderne
  • Instruktion og oplæring af personale
  • Regelmæssig kontakt til arbejdsstederne
  • Bestilling af varer
  • Afholde MUS samtaler
  • Afholde sygefraværssamtaler og opfølgningssamtaler


Forventninger til dig:
  • Selvstændig, systematisk og ansvarsfuld
  • Gerne erfaring som leder i rengøringsbranchen
  • God til at skabe overblik og er struktureret
  • Udpræget selvstændig og fyldt med gåpåmod
  • Fleksibel og kan samarbejde med alle grupper
  • Bidrager med godt humør
  • Fordel med kendskab til KMD

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med stor afveksling i hverdagen
  • Selvtilrettelæggelse af egen arbejdsdag
  • En spændende og udfordrende stilling

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen kræver at du har kørekort til bil, som stilles til rådighed for arbejdets udførsel.
Vi glæder os til at se din ansøgning, som du skal sende elektroniske via vores ansøgningslink til højre. Vil du vide mere om stillingen kan du henvende dig til Rengøringskoordinator Heidi Hansen 26770904  eller Teknisk servicechef Carsten List Nielsen 21223396

Ansøgningsfristen er d. 14/8 2020. Samtaler forventes afholdt d. 25/8 2020

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/