Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Instruktør ved RESC

Resc, Rednings- og sikkerhedscenter i Slagelse kommune søger en instruktør.

Din hovedopgave vil være undervisning på Resc, hvor du skal supplere vores erfarne team af instruktører og medvirke til forsat udvikling ved Resc, samt at deltage i udvikling af nye højderednings og slukningsteknikker. Herudover deltager du i afdelingens daglige drift.

Resc er organisatorisk placeret i kommunens beredskabsafdeling, som tillige omfatter Redningsberedskabet, der består af både kommunalt og entreprise beredskab, mange engagerede frivillige, samt Storebæltsberedskabet.
Du vil således blive ansat som beredskabsmester såfremt du er uddannet holdleder.

Resc gennemfører kurser indenfor brand- og redningsområdet, søfart og offshore branchen, transportsikkerhed for tankvogns- og jernbanebranchen, førstehjælp, faldsikring, højderedning, samt skræddersyer og gennemfører flere andre relevante sikkerhedskurser.

Resc er et ISO 9001 certificeret uddannelsescenter.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være

  • deltagelse i teoretisk og praktisk undervisning indenfor brandvæsen, søfart, on/off-shore, højderedning, sea survival herunder GWO-kurser
  • klargøringsopgaver i forbindelse med kurser
  • medvirke i udvikling af undervisningsmateriel og kurser
  • medvirke til løsning af beredskabsmæssige opgaver
  • medvirke til løsning af alle andre forefaldne opgaver.

Vi forventer, at du

  • har, eller vil kunne opnå gennem uddannelser, de fornødne forudsætninger til at varetage arbejdsopgaverne
  • er i fysisk god form
  • kan arbejde selvstændigt, er fleksibel, samarbejds- og serviceorienteret
  • skal kunne deltage i undervisning uden for normal arbejdstid og i weekender, herunder acceptere rejsedage i forbindelse med eksterne kurser, både ind og udland.
  • kan undervise på engelsk (En lille undervisningsopgave til samtalen kan forventes)
  • behersker MS PowerPoint og andre Office programmer
  • kan arbejde ud fra og overholde kravene i vores kvalitetsstyring.

Vi tilbyder

  • et afvekslende job med store udfordringer og udviklingsmuligheder
  • at give dig de instruktørkompetencer/ uddannelse du må mangle for at kunne undervise i hele vores portefølje.
  • mulighed for at vedligeholde og udvikle egne faglige og personlige egenskaber
  • et frisk instruktørteam og gode kollegaer
  • at indgå i beredskabet hvis du har bopæl i kommunen
  • løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for beredskabspersonel (Ny løn).

Vil du vide mere?

Du kan kontakte
  • områdeleder René Kofod på telefon 58 57 97 18

Yderligere information om os finder du på Resc' hjemmeside (nyt vindue)

Ansøgningsfrist

  • 16. august 2019 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 34.