Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Pædagog, PA eller SSA til Skanderborgvej 1A

Spændende stilling som pædagog, pædagogisk assistent eller SSA på Skanderborgvej 1A


Trives du med at vejlede og motivere borgere i egen lejlighed?
Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi tror på, at vores forskelligheder bliver til fundamentet for at løse en fælles opgave?
Har du lyst til at bidrage til den høje faglighed, særligt med viden inden for autismespektret og tilgrænsende diagnoser?

Så er du måske vores nye kollega på Skanderborgvej 1A, en del af Autisme Center Vestsjællands Unge- og Voksenområde.

Skanderborgvej 1A er et kommunalt tilbud, jf. ABL § 105 stk. 2. Her bor 10 fantastiske borgere i egen lejlighed med tilknyttet fællesområder. Skanderborgvej 1A danner rammen om et bofællesskab for 10 unge voksne borgere. Borgerne modtager individuel støtte i egne lejligheder og i fællesområderne.

Udover den pædagogik, der knytter sig til at arbejde med mennesker med autismespektrumforstyrrelser, arbejder vi også på at implementere recovery sammen med den enkelte borger, og vi er optagede af altid at tænke etik ind i vores tilgang.

Vi forventer, at du som vores nye kollega

  • brænder for at vejlede og motivere ud fra faglig viden. Herunder recovery og etik
  • har en professionel tilgang til borgerne
  • kan planlægge og løse opgaver selvstændigt i samarbejde med borgere og kollegaer
  • kan agere kontaktperson for 2-3 borgere
  • er god til at dokumentere og reflektere iht. den daglige sparring og tværfagligt samarbejde
  • ser selv- og medbestemmelse som en naturlig del af den pædagogiske tilgang.

Vi tilbyder bl.a.

  • et spændende og afvekslende arbejde
  • en fantastisk beboergruppe, der stiller krav til engagement, handlekraft og mod
  • en personalegruppe, der ser forskellighed som en force
  • samarbejde med eksterne instanser.

Du kan forvente at blive klædt på til opgaven med indkøringsvagter og overlevering fra dine nye kollegaer. Autisme Center Vestsjælland samarbejder med Absalon omkring kompetenceudvikling. Det betyder blandt andet, at alle fastansatte pædagoger skal på et pædagogisk diplommodul omkring sociale og kognitive udviklingsforstyrrelser, 10 ECTS-point med intern prøve. Modulet er specialdesignet til os, så der bliver stort fokus på autisme.

Stillingen er på 34 timer om ugen i gennemsnit. Der er skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend med fast weekendmakker.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst + et lokalt fastsat tillæg.

Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Har du spørgsmål

er du meget velkommen til at kontakte
  • daglig leder Bente-Marie Christensen, telefon 51 59 39 69 eller mail: bench@slagelse.dk.

Du kan læse mere om os på Autisme Center Vestsjællands hjemmeside (nyt vindue).

Ansøgningsfrist

  • søndag den 29. november 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50, 2020.

Opstartsdato

  • 1. februar 2021.