Gå til sidens indhold

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Social- og sundhedshjælper/pædagogisk assistent til dagvagter

Engageret og fagligt dygtig social- og sundhedshjælper/pædagogisk assistent til Kirke Stillinge Plejecenter. 32- 35 timer ugentligt i fast dagvagt i Kirsebærhuset.

Lidt om os

Kirke Stillinge Plejecenter består af to huse; Kirsebærhuset, som består af 14 somatiske boliger, og Syrenhuset, som er et demensafsnit med 8 boliger. Fra januar 2021 er de 12 centernære boliger blevet tilknyttet plejecenteret.

Vi har engagerede pårørende og er godt forankret i lokalmiljøet, og vi samarbejder med blandt andet børnehaven og skolen. Vi har mange aktiviteter, som understøttes af vores faste personale, og vi har en velfungerende Venneforening, som støtter op om omkring plejecenteret og beboerne.

Vi har brug for dig, som er en dygtig og engageret social- og sundhedshjælper / pædagogisk assistent, der sammen med de øvrige faggrupper på Kirke Stillinge Plejecenter kan arbejde for, at borgerne oplever de bor i eget hjem – med alt hvad det indebærer – men samtidig leverer sikker professionel pleje og behandling.

Den fælles kerneopgave og arbejdsfællesskabet er vigtigt for os, og det er derfor noget, vi taler meget om i dagligdagen, da det er vigtigt, vi har en fælles forståelse.

Vi lægger som arbejdsplads vægt på at arbejde med, at vi i en travl hverdag har en god tone og respekt for hinanden.

Vi søger følgende kompetencer hos dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper/pædagogisk assistent.
  • Du kan udføre personlig pleje samt praktisk bistand efter serviceloven.
  • Du har fokus på personcentreret omsorg.
  • Du skal kunne skabe overblik og aktivt deltage i planlægning, prioritering og udførelse af dagens opgaver, såvel de praktiske som de akutte.
  • Du skal sikre, at de faglige krav om dokumentation overholdes. CURA – FSIII.
  • Du har et stabilt fremmøde, og har lyst til at indgå i et respektfuldt arbejdsfællesskab med dine kollegaer.
  • Du bidrager med et højt fagligt niveau.
  • Du er lyttende og åben overfor nye måder at tænke på, og bidrager til udvikling af ældreområdet.

Ansættelse

Stillingen er på 32 - 35 timer ugentligt i fast dagvagt. Du skal påregne at arbejde hver anden weekend i ulige weekender.

Frist

  • 24. januar 2021
Samtaler afholdes den 26. januar.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil høre mere om vores visioner, er du velkommen til at kontakte
  • Daglig leder, Lajla Stockfleth på telefon 21 33 85 31