Gå til sidens indhold
Billedet viser Struer Kommune i en given situation. Klik for at gå til Struer Kommune forside.

Ressourcefokuseret og faglig stærk jobrådgiver til - Jobafklaring

Center for arbejdsmarked og borgerservice I Struer kommune søger en jobrådgiver til jobafklaring i team “tilbage til job”

Kan du lide at være i en kommune, hvor du kan være sikker på, at du er TÆT PÅ borgerne, TÆT PÅ kolleger og samarbejdspartnerne og TÆT PÅ opgaverne i hverdagen, så får du det godt hos os.

Vi arbejder for at levere en jobskabende indsats og når vi gør det sammen, så skaber vi en sammenhæng i organisationen, som også giver den bedste arbejdsplads. Det har vi i dag – og det vil vi blive ved med.

Vi er en lille kommune, og det ser vi som en fordel. Vi kan omstille os i løbet af kort tid, når opgaverne kalder på en anden indsats fra os. Forventningerne til dig er høje og det skal du også kunne trives i.

Kerneopgaven er
At servicere virksomheder og rådgive, samt støtte borgere til hurtigst muligt at blive selvforsørgende.

I Jobcenter Struer arbejder vi med jobrettet praksis. Det betyder, at vi arbejder med ABC planer, og anvender ressourceopbyggende og motiverende samtaleteknikker i samarbejdet med sygemeldte. Endvidere er vi i fuld gang med at omstille os til ”at gå på to ben”, hvilket betyder, at du skal være indstillet på både at være koordinerende sagsbehandler og jobkonsulent i egne sager.

Dine opgaver
  • Koordinerende sagsbehandler på jobafklaringsforløb
  • Jobkonsulent på egne sager
  • Arbejde med den systematik, der ligger i sagsbehandlingen af jobafklaringssager
  • Afholde ressourcefokuserede jobsamtaler med borgerne med fokus på arbejdsdygtighed
  • Rundbordssamtaler med samarbejdspartnere herunder arbejdsgivere, læger, a-kasser og andre relevante aktører
  • Fastholdelsessamtaler med arbejdsgiver
  • Tværfagligt samarbejde med interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Sagsbehandling og iværksættelse af beskæftigelsesrettede tilbud, med størst mulig jobskabelse for øje
  • Forberede sager, som skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam
  • Deltage i møder i kommunens rehabiliteringsteam
  • Træffe afgørelser i henhold til gældende lovområde

Vi forventer, at du
  • Har erfaring med jobafklaringssager og/eller sygedagpengeområdet
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Kan lide at arbejde med borger i udviklingsforløb og kan bevare overblikket også, når der er høj grad af kompleksitet
  • Har et godt kendskab til Aktiv-, Beskæftigelses- og Sygedagpengeloven
  • Er systematisk og struktureret
  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Er fleksibel og løsningsorienteret
  • Trives med at arbejde 37 timer ugentligt
  • Tænker ”vi-tankegang” og er en holdspiller

Vi tilbyder
  • Et spændende arbejdsområde
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En god kantine
  • Udvidet kaffeordning
  • Omsorgsfulde og humoristiske kollegaer
  • Gode faglige rammer i et udviklings- og læringsorienteret miljø med fokus på løbende faglig opkvalificering
  • En kommune med en fælles kultur med fokus på samarbejde og løsninger på tværs af centre

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter principperne om Ny Løn og gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret, så er du velkommen til at ringe til Teamleder Christian Konge, tlf. 60 20 20 26 eller Jobrådgiver Solveig Aalbæk, tlf. 96 84 82 67 og høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist
Søndag den 16. august.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. august.