Gå til sidens indhold
Billedet viser Rebild Kommune i en given situation. Klik for at gå til Rebild Kommune forside.

Lærere til Karensmindeskolen

Karensmindeskolen søger et antal lærere til faste stillinger, hvor én stilling er på nedsat tid.

Karensmindeskolen er en yderst velfungerende skole med 700 elever fra 0. til 10. årgang, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi er ambitiøse på egne og fællesskabets vegne. Vi arbejder målrettet og med stort engagement. Vi ser, anerkender og respekterer hinanden. Vi har blik for den enkelte og rum til alle. Hos os hilser vi på hinanden, vi hjælper hinanden, og vi lærer af hinanden. Vi viser interesse, er nysgerrige og kreative.

Vi har i nævnte rækkefølge brug for:
  • Tysk og Engelsk og meget gerne at man kan undervise i begge fag.
  • Historie, samfundsfag og kristendom
  • Dansk
Det er afgørende, at du som lærer tager udgangspunkt i troen på, at børn altid gør det bedste, de kan. Vi har ambitioner på alle elevers vegne og arbejder ud fra et bredt inklusionsbegreb, som handler om at sikre deltagelsesmuligheder for alle.

Din profil

  • Du er et imødekommende og engageret menneske, som møder eleven med nysgerrighed og anerkendelse.
  • Du kan se bag om elevens adfærd og bringe denne forståelse i spil i samarbejdet omkring eleven.
  • Du tager ansvar, tør gå forrest og kan spille dig selv på banen.
  • Du tænker kreativt og fleksibelt om tilrettelæggelse af inkluderende indsatser.
  • Du er med til at sprede begejstring i skolens hverdag og er med til at skabe en positiv kultur i både klasserne og blandt personale.
  • Du er en holdspiller, der anser kollegial sparring som et arbejdsredskab.
  • Du er fleksibel og omstillingsparat.
  • Du er ambitiøs i din tilgang til egen undervisning og elevernes læring.
Lærerne på Karensmindeskolen er engagerede og har flair for at tænke kreativt samtidig med at der arbejdes med stor faglighed. Kommunikation med hjemmene er et afgørende og bærende element i skolens hverdag, hvorfor vores kommende lærere skal være dygtige til at kommunikere med forældre.

Skolen er afdelingsopdelt, og man er som udgangspunkt primært medlem af ét afdelingsteam.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børneattest.

Yderligere oplysninger

Besøg Karensmindeskolens hjemmeside og skolens Facebook side eller ved henvendelse til skoleleder Henrik Weinkouff og viceskoleleder Jette Poulsen på telefon 99 88 79 80.

Ansøgningsfrist

Fristen er onsdag den 21. april kl. 08.00.

Samtaler gennemføres over to dage:
  • Mandag d. 26. april fra kl. 15.30 hvor man på 10 minutter skal motivere sin ansøgning.
  • Tirsdag d. 27. april fra kl. 15.30 hvor samtalen varer 30 minutter og går mere i dybden.


Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune