Gå til sidens indhold
Billedet viser Gribskov Kommune i en given situation. Klik for at gå til Gribskov Kommune forside.

Social- og sundhedshjælpere til Plejecenter Helsingegården

Helsingegården er et stort plejecenter med god stemning, mange aktiviteter og en spændende hverdag.

Hos os vil du få engagerede og kompetente kolleger, der tager ansvar for både kvalitet- og udviklingstiltag. Vi støtter hinanden i vores opgaver, og vægter faglig sparring højt, for hele tiden at være i trit med udviklingen.

Om dig

For at få succes hos os skal du have en anerkendende tilgang og kunne arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i borgerens ønsker og mål.

Derudover skal du genkende nedenstående om dig selv:
  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du finder motivation og glæde i at arbejde med ældre borgere og har erfaring med demens og det somatiske område.
  • Du har fokus på forebyggelse og tidlig opsporing og er bekendt med triage.
  • Du har en aktiverende tilgang til borgeren, så dennes ressourcer bedst muligt bringes i spil i den daglige pleje.
  • Du er stabil, fleksibel og har en høj faglig standard.
  • Du kan bevare overblikket - også når der er travlt.
  • Du er imødekommende og tager et naturligt medansvar på din arbejdsplads.
  • Du har erfaring med elektronisk dokumentation.

Om jobbet

Vi har tre ledige stillinger.
 
  • Dagvagt til somatisk afdeling. 33 timer om ugen, med weekendvagt i ulige uger.Vagterne er fra kl. 07 til kl. 15 og du vil kende alle dine arbejdsdage mindst 8 uger forud.
  • Dagvagt til tværgående team. 33 timer om ugen med weekendvagt hver 2. uge.Vagterne er fra kl. 07 til kl. 15 og du vil kende alle dine arbejdsdage mindst 8 uger forud.
  • Aftenvagt til tværgående team. 28 timer om ugen, med vagter hver 2. uge. (5/2 rul) Vagterne er fra kl. 15 til kl. 23 og du vil kende alle dine arbejdsdage mindst 8 uger forud.

Opgaverne som social- og sundhedshjælper er mangeartede, men overordnet kan nævnes;
  • Pleje- og omsorg af centerets beboere.
  • Delegerede komplekse opgaver.
  • Test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing.
  • Medvirker i triage af afdelingens beboere.
  • Pårørendekontakt.
  • Elektronisk dokumentation.
  • Beboeraktiviteter.
  • Tværfagligt samarbejde eksempelvis med træningscenter, centersygeplejersken, visitationen mv,

Om Helsingegården

Helsingegården er et velfungerende plejecenter, med 7 afdelinger og 105 boliger hvoraf 14 er rehabiliteringspladser.

Forebyggelse indgår som en naturlig del af måden, vi arbejder på, og vi anvender triage som værktøj til tidlig opsporing. Vi har elektroniske triagetavler, integreret med Nexus. Vi arbejder systematisk og målrettet med at tilrettelægge de sundhedsfaglige indsatser, så vi forebygger indlæggelser og tab af funktionsniveau.

Vi arbejder desuden ud fra en aktiverende tilgang, hvor der er fokus på, at få borgernes ressourcer bragt i spil, også i de daglige opgaver. Vi har samtidigt et stort fokus på daglige aktiviteter, som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og livshistorie.

Rehabiliteringstankegangen har en central rolle i vores arbejde med og omkring borgerne, i forbindelse med at vi har 14 rehabiliteringspladser på Helsingegården.

Helsingegården er en del af PlejeGribskov, som foruden Helsingegården består af Plejecenter Trongården i Vejby.

Vi tilbyder et job hvor du sikres kompetenceudvikling, værdibaseret ledelse og engagerede kollegaer, der har "borgeren i Centrum". Vi ønsker at Helsingegården er et sted "hvor liv leves og styrkes" – en vision vi dagligt arbejder med.

Yderligere oplysninger

Vækker dette din nysgerrighed, og har du lyst at høre mere, er du velkommen til at kontakte centerlederne Heidi Schwaner Christiansen på tlf: 72 49 76 96 eller Heidi Mørck Fischer på tlf: 72 49 70 83.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal være modtaget senest den 25. maj kl. 12.00. Stillingerne ønskes besat pr. 1. juni 2021 eller efter aftale.

Søg nu - vi holder samtaler løbende.

Du hører fra os hurtigst muligt efter, at du har sendt din ansøgning.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet