Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent til plejecenter Søglimt, Sunds

Social- og sundhedsassistent søges til fast stilling 28-30 timer om ugen i skiftende vagter dag og aften. Weekendvagt hver 3. uge og en ekstra lørdag eller søndag hver 6. uge

Kompleksiteten omkring plejen af beboerne på plejecentrene er stigende og dermed øges kravene til personalet for at løse opgaverne. Er du uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring med at arbejde på et plejecenter, eller har du lyst til at tage denne udfordring op, er det dig, vi søger som vores nye kollega, så vi sammen kan løse de udfordringer vi møder.  Dette vil altid være med fokus på, at beboerne er i centrum, så vi sammen med dem får skabt en tryg og indholdsrig hverdag

Søglimt er et plejecenter med 50 plejeboliger hvoraf de 2 er aflastningspladser

Vi forventer du

  • vægter fagligheden højt og er med til at kompetenceudvikle
  • er god til at planlægge dit arbejde og kan lide at have mange bolde i luften
  • er god til at samarbejde med både kollegaer, beboere og pårørende med respekt            
  • for den enkeltes behov og forskellighed
  • prioriterer og kan se værdien i at være en aktiv medspiller i beboernes hverdagsliv
  • medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
  • ønsker at have indflydelse og gør brug af muligheden for dette
  • er stabil, fleksibel og omstillingsparat
  • er loyal og tager ansvar
  • har humor og spreder god stemning 

Vi kan tilbyde

  • en spændende arbejdsplads med mange udfordringer
  • en arbejdsplads med rig mulighed for dig, til at udvikle dine faglige kompetencer med
  • stor grad af handlefrihed
  • samarbejde med engagerede kollegaer og godt tværfagligt samarbejde
  • vi prioriterer fælles sparring, vidensdeling og sund nysgerrighed med højt til loftet
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder med at implementere Marte Meo
  • god introduktion og mentor 

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst

Tiltrædelsesdato

Den 1. maj 2017

Ansøgningsfrist

Den 26. marts 2017
 
Ansættelsessamtale er den 29. marts 2017

Yderligere oplysninger

Har du brug for at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Gitte Houensgaard på tlf. 21 19 45 48 eller mail: soggi@herning.dk