Herning Kommune

Herning Kommune

Afdelingsleder til permanent botilbud, Bytoften Bo- og Aktivitetscenter

Vi søger en sundhedsfaglig afdelingsleder til vores botilbud Bocentret, for 22 beboere med erhvervet hjerneskade og/eller fysisk handicap.

Om Bocentret og Bytoften

Bocentret er en afdeling af Bytoften Bo- og Aktivitetscenter, et landsdækkende tilbud for personer med erhvervet hjerneskade og/eller fysisk handicap. Bytoften arbejder med afsæt i de nationale retningslinjer for højt specialiserede tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade. Vi arbejder med udgangspunkt i neuropædagogiske strategier. Bytoften er selvejende og derfor ledet af en selvstændig bestyrelse. Bytoften har driftsoverenskomst med Herning Kommune.

Bytoften har 36 permanente pladser til personer med erhvervet hjerneskader og/eller fysisk handicap og et dagcenter med ca. 80 brugere. Desuden har Bytoften en højt specialiseret bo- og genoptræningsafdeling med 6 midlertidige genoptræningspladser (fase 3) samt et Neuropædagogisk Team, som yder støtte og hjemmevejledning i borgerens eget hjem. Medarbejdergruppen har mange forskellige faglige baggrunde såsom ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, håndværkere m.fl.

Vi tilbyder dig

En velanset arbejdsplads med høj faglighed. Du vil indgå i en ledergruppe, der består af en forstander og tre afdelingsledere. Vi er et lederteam med et godt og tæt samarbejde med masser af smil, latter og humor. Vi sætter sammen retningen for Bytoften og sikrer samtidig Bytoftens værdier, mission og vision. Vi arbejder sammen i et udviklingsorienteret og tværfagligt miljø, hvor der er fokus på en anerkendende tilgang.

Vores kommende afdelingsleder

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, en høj faglighed og kan opnå faglige resultater
  • Har erfaring med ledelse gerne med en lederuddannelse
  • Er en nærværende, engageret og støttende leder, der kan sikre implementering af udviklingstiltag
  • Prioriterer et godt samarbejde med medarbejdere, beboere, pårørende og myndigheder
  • Kan lede på tværs af forskellige fagligheder
  • Mestrer konfronterende intervention og feedback til medarbejdere, beboere og pårørende på Bytoften
  • Er positivt nysgerrig og parat til om nødvendigt at gøre op med kendte processer, systemer og metoder
  • Evner at prioritere og omsætte beslutninger til konkrete mål og sikre, at den daglige drift kører optimalt inden for rammen.

Vil du vide mere om stillingen?

Du kan få yderligere oplysninger på www.bytoften.dk eller ved at kontakte:
Forstander Kirsten Fastrup tlf. 20 63 25 75 – Mail kobkf@herning.dk eller
Afdelingsleder Charlotte Würtz tlf. 96 28 47 18 - Mail: kobcw@herning.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2017.

Ansøgningsfristen

er mandag den 21. august kl. 12.00 og samtaler forventes afholdt den 28. august.

Når vi rekrutterer ledere i Herning Kommune, beder vi de ansøgere, der inviteres til samtale om at besvare en personprofil
og en kognitiv test som supplement til samtalen. Derudover vil du få en case til samtalen.