Herning Kommune

Herning Kommune

Afsnitsleder til Ydelse i Herning kommune

Ydelse søger ny afsnitsleder, fordi vores nuværende afsnitsleder skifter til et lederjob i Beskæftigelsesafdelingens nyetablerede Ungevejledning.
 
Herning Kommune søger en afsnitsleder med ansvar for det samlede ydelsesområde. Ydelsesafsnittet er en del af Beskæftigelsesafdelingen og arbejder med bevilling og udbetaling af sygedagpenge, kontanthjælp/uddannelseshjælp, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse og flekslønstilskud. Der arbejdes også med bevilling af enkeltydelser, udvidet helbredstillæg, boligindskudslån samt kontrolindsats. Inden for Beskæftigelsesafdelingen samarbejder Ydelsesafsnittet tæt med Jobcentret, og den øvrige del af afdelingen.
 
Som afsnitsleder vil du stå i spidsen for Ydelsesafsnittet.  Afsnittet ligger på Rådhuset, og er velfungerende med mange erfarne medarbejdere. Afsnittet har 32 engagerede medarbejdere og har en høj faglighed. Vi har godt humør og energi, og lav personaleomsætning. Vi er inde i en spændende udvikling, hvor vi om-organiserer Ydelsesafsnittet og arbejder med at ”flere skal kunne mere”. Som ny afsnitsleder vil du få rig mulighed for at sætte dit eget præg på denne udvikling.
 
Afsnitslederen indgår i en velfungerende ledergruppe på 4 ledere, og refererer til afdelingslederen for Sekretariat, Ydelse og Økonomi. Afsnitslederen er også leder for en gruppeleder.

Dine ansvarsområder bliver blandt andet

  • nærledelse af afsnittets medarbejdere og tæt samarbejde med afsnittets gruppeleder
  • det faglige ansvar for ydelsesafsnittet
  • at sikre engagement og trivsel for medarbejdere i afsnittet
  • deltage i ledelsen med de øvrige lederkolleger og afdelingsleder
  • samarbejde på tværs af Beskæftigelsesafdelingen og kommunen i øvrigt 

Vi forestiller os, at du har

  • en relevant uddannelse kombineret med erfaring inden for området. Det er ikke afgørende om det er som jurist, socialrådgiver/socialformidler eller en kontoruddannelse
  • erfaring med ledelse
  • politisk forståelse. 

Vi ønsker en leder der

  • har interesse for og kendskab til ydelsesområdet og beskæftigelsesområdet
  • der kan motivere og udvikle.
  • møder medarbejdere med tillid, respekt og sikrer medinddragelse
  • har fokus på helheden i borgersager, og evner at se Ydelsesafsnittet i sammenhæng med øvrige enheder i Kommunen
  • er god til at se muligheder, få idéer og omsætte disse til mål og planer
  • er åben, dialogskabende og involverende
  • har gode kommunikative evner – både i skrift og tale
  • er udadvendt og konstruktiv, og har interesse samt evne for tværgående samarbejde.
  • kan lide at implementere ny lovgivning, idet beskæftigelseslovgivningen forandres løbende
  • er nysgerrig og innovativ 

Vi tilbyder et udfordrende og udviklende job, som kræver gode lederevner, faglighed samt lyst til nytænkning og udvikling. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor, og har en konstruktiv og åben tilgang til hinanden.
 
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, er du måske vores nye ydelsesleder.
 
Stillingen er ledig til besættelse 1. oktober 2017.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Lisbeth Blaabjerg, afdelingsleder på tlf. 51 83 65 97 / mail bsklb@herning.dk,
eller den nuværende ydelsesleder Majbrit Lambæk på tlf.: 96 28 42 10 / mail: bskml@herning.dk

Ansøgningsfrist

14. august 2017.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. august 2017.  Ved rekrutteringer af ledere i Herning Kommune udarbejdes inden samtalen en personprofil (People Tolls) og en kognitiv test (Professional Learning Indicator), og der gives en personlig tilbagemelding på disse inden samtalen.
 
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Herning kommunes hjemmeside.