Herning Kommune

Herning Kommune

Vi søger systemadministratorer, der kan være med til at skabe fremtidens læringsmiljø for børn i Herning Kommune

Er du en IT systemadministrator eller teknisk stærk IT-supporter med interesse for undervisningsområdet?

Vi leder efter 2 medarbejdere der brænder for, at skabe det bedst mulige IT fundament for fremtidens læringsmiljø i skoler og dagtilbud. Du skal kunne arbejde både med systemdrift og være med til at udvikle hele it anvendelsen i undervisningen.

Du vil blive ansat i IT Driftscenter for Børn og Læring (DBL), som er en del af IT og Digitaliserings afdelingen. IT og Digitaliserings afdelingen består af 50 medarbejdere, der understøtter Herning Kommunes IT til 8.000 ansatte og ca 11.000 børn under 18. Herning Kommune har valgt at stille PC’ere til rådighed for børn i folkeskoler. DBL driver derfor en platform på ca 8500 Windows 10 PC’ere.

IT har høj prioritet i Herning Kommune, det gælder også på børn og unge området, som bliver dit. DBL arbejder netop med dette område, hvor en ny ambitiøs strategi for læring med IT skal implementeres. Du vil som system administrator have en væsentlig opgave med at drive vores Microsoft server infrastruktur, vores Office 365 løsning samt en række IT systemer der understøtter vores skoler og dagtilbud. Vedligeholdelse og udvikling af servere sker i tæt samarbejde med vores Serverteam, hvor du også ville skulle indgå i forskellige drift og projekt opgaver.  Du vil også indgå i udviklingsprægede opgaver, hvor du kommer til at samarbejde Børn og Unge forvaltningen og med brugere og superbrugere fra skoler og dagtilbud.

Som IT systemadministrator vil du dagligt arbejde med følgende funktioner

  • deltage i udvikling og den daglige drift af IT og Digitaliserings servere
  • udvikle softwarepakker, generelt varetage softwareudrulning og OS Deployment
  • udvikle og forbedre scripts i vores driftsmiljø
  • udvikle og vedligeholde databaser
  • teknisk rådgiver i forbindelse med projekter på tværs af organisationen
  • yde 2. level support generelt og sørge for dertilhørende dokumentation i sagssystem
  • kontakt og opfølgning med tekniske konsulenter     

Vi forventer, at du

  • interesse i at udvikle og forbedre IT området for børn og unge
  • gerne viden om muligheder og teknik med IT på børn og unge området
  • stor teknisk indsigt, med minimum en baggrund som IT Supporter, IT systemadministrator eller tilsvarende
  • har erfaring med nyere Windows serverplatforme og vedligeholdelse af disse
  • viden og gerne erfaring med Office 365
  • har erfaring med udvikling af softwarepakker til PC drift (SCCM)
  • har erfaring / indsigt i administration af mobile enheder
  • har erfaring med drift og softwareinstallation på servere og PC’ere.
  • gerne erfaring med VmWare server miljø
  • kan nedbryde teknisk IT til forståelig bruger information
  • deltager i spændende udviklings projekter, og have indflydelse på udviklingen på området
  • er serviceminded og brugerorienteret
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • godt humør

Vi kan tilbyde

  • spændende arbejdsområder
  • en afvekslende arbejdsdag
  • løbende kompetence udvikling efter behov
  • frihed under ansvar
  • gode arbejdsforhold i et velfungerende team
  • løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk leder Anders Kjær, tlf. 96 28 26 28 eller DBL teamleder Helge V. Rasmussen, tlf. 96 28 26 12. På grund af sommerferier kan der kun ringes med spørgsmål i uge 28 eller uge 33.

Frist

Ansøgning med bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 20. august 2017.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35 og 36.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.