Herning Kommune

Herning Kommune

Pædagog til børnehaven på Brændgård

Brændgård søger pr. 1. september 2017 eller snarest derefter en varm og aktiv pædagog til en børnehavestue med ca. 20 børn i alderen 2,9-5 år.

Stillingen er 30 t/ugentligt.
 
Brændgård er en selvejende integreret institution i Herning med ca. 160 børn.

Brændgård består af flere vuggestue- og børnehavegrupper.

På Brændgård arbejder vi med pædagogisk idrætsinstitution og Herning modellen. Vi har fokus på barnets udvikling og gruppeperspektivet. Til september går vi i gang med at koble det hele sammen med en sangprofil.

På Brændgård skaber vi et aktivt, trygt og anerkendende miljø med mangfoldige udviklingsmuligheder for børnene i vores unikke rammer. Vores overordnede mål er i henhold til gældende lovgivning at give børnene en vifte af kompetencer, så de bliver livsduelige. Det udviklingsfremmende miljø søges skabt gennem et fokus på sprog og pædagogisk idræt. Fokus er på barnets nærmeste udviklingszone, så der bliver skabt grobund for udvikling både ved det enkelte barn og i fællesskabet.

”Vi er en institution i bevægelse”
At være pædagog på Brændgård indebærer, at du
  • udmønter din faglighed i den pædagogiske praksis på gulvet
  • holder fokus på børnene og tager del i børnehavens udvikling
  • har lyst til en aktiv dag sammen med børnene
  • arbejder struktureret med de pædagogiske læreplaner.

Vi forventer desuden, at du
  • er idérig og sørger for at børnene får en sjov, lærerig og udviklende hverdag
  • bidrager til samarbejdet gennem dine handlinger, din fleksibilitet og dit engagement
  • kan arbejde selvstændigt og bevare roen
  • er handlekraftig, tager ansvar og stoler på egen formåen
  • er tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation, og har gode IT kundskaber
  • har et godt overblik og er omstillingsparat
  • har en positiv indstilling og et godt humør
  • ser et forpligtende forældresamarbejde som en ressource.
 
Vi kan tilbyde dig arbejde i et super godt team, i et velfungerende hus, hvor der er plads til forskelligheder og god plads til at udleve pædagogiske ideer og tiltag.

Vil du vide mere om jobbet er du i uge 28 velkommen til at kontakte Dorthe Bogø på tlf. 96 28 67 02, eller fra uge 31 Lone Landkildehus på tlf. 96 28 67 01.

Ansøgning vedlagt dokumentation for tidligere beskæftigelse, sendes elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.
 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi indhenter oplysninger via den 5 årige straffeattest og børneattesten.
 
Ansøgningsfristen er den 15. august 2017 – samtaler forventes afholdt i uge33/34.