Herning Kommune

Herning Kommune

Ernæringsassistent vikar til Lind plejecenter

Vi søger en dygtig og ambitiøs Ernæringsassistent, med 30 timer pr. uge, til vores køkken på Lind Pleje center i Herning. Du bliver en del af et køkkenteam på 4 personer, og sammen sikrer I, at de daglige opgaver løses med høj kvalitet. Tiltrædelse vil være den 25. september 2017. Vikariatet slutter den 31. december 2019.
 
Færdigtilberedning af døgnkost og planlægning af samme, vil være en af dine vigtigste opgaver. Og i samarbejde med teamet i køkkenet, at skabe en positiv og effektiv stemning i køkkenet, samt formidle DIN madglæde, så det kan smages hos vores beboere. Vi forventer, at du bidrager med dine personlige erfaringer hele vejen rundt.

Lind pleje centeret er en af Herning kommunes nyeste plejecentre, med plads til 64 beboere. Der er 4 afdelinger og i køkkenet arbejdes der med færdigtilberedning af maden, samt kold produktion, 365 dage om året.

Lind plejecenters værdi grundlag har udgangspunkt i at den enkelte borger skal inspireres og hjælpes til at tage ansvar for det gode liv. Alle husets medarbejdere sætter beboerne, pårørende og de frivillige i centrum og indsatsen vil altid støtte op om beboernes kræfter og energi. Alt personale arbejder med begrebet EDEN. Da vi gerne vil gøre en forskel for beboerne og deres familie.
 
Køkken funktionen er pt. kombineret med rengørings timer, der arbejdes i hverdage, hver 4 weekend og på helligdage. Der vil være enkelte aften vagter ved fester og juleaften.
Den 1. januar 2018 går vi over til leve bo miljø tankegangen, det vil sige at vi producerer al maden i vores egne køkkener.
 
Faglig og kvalitetsbevidst kollega, vi har følgende forventninger
  • Du er uddannet ernæringsassistent eller har en lignende faglig baggrund.
  • Du formår at kommunikere og formidle på en god og konstruktiv måde.
  • Du har interesse i at færdigtilberede mad til mennesker til hverdag og fest.
  • Du har forståelse for vores ressourceforbrug.
  • Du er serviceminded og har en erfaring med PC som dagligt redskab.
  • Du er åben for forandring og samarbejde – og prioriterer samtidig et godt arbejdsmiljø.
  • Du vil være med i et køkkenteam under udvikling, hvor du skal være med til at sætte dit fingeraftryk.
  • Du har lyst til at være en del at en større organisation.
 
Vi tilbyder
  • en spændende organisation at arbejde i
  • en fleksibel arbejdsplads med udviklingsmuligheder og gode kollegaer
  • et alsidigt arbejde
  • tværfagligt team med andre kollegaer
  • løn efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Madservice Herning,
Sektionsleder Susanne Bak på telefon 30 57 87 86.
 
Ansøgningsfrist den 21. august 2017, kl. 8.00.
Samtaler den 30. august 2017, fra kl. 13.00 og frem.