Herning Kommune

Herning Kommune

Erfaren UU-vejleder til Ungevejledningen

UU er i Herning en del af UNGEVEJLEDNINGEN. Vi tilbyder en spændende stilling som UU-vejleder til uddannelsesvejledning i grundskolen, ungeområdet fra 15 år og op til 25 år. Der er tale om en fast 37-timers stilling til besættelse pr. 1. marts 2018.


Den primære opgave er uddannelsesvejledning i grundskolernes udskoling, uddannelsesvejledning af unge 15-17 årige samt levere uddannelsesvejledning i et fagligt fællesskab med rådgivergruppen omkring unge 18-25 år, som er på uddannelseshjælp.

Som UU-vejleder har du ansvar for, at der sammen med den unge udarbejdes en uddannelsesplan og iværksættes en individuel indsats, der kan bringe den unge i arbejde eller uddannelse (selvforsørgelse).

UNGEVEJLEDNINGEN vægter en håndholdt tværfaglig indsats, der ser på det hele menneske og har opbygget solide samarbejdsflader både i skolerne og med uddannelsessteder samt i virksomheder. Der er bevilget særlige midler til indsatser i ungeområdet, og du vil derfor indgå i en udvikling af området i samarbejde med andre faggrupper på tværs i kommunen. Den fremtidige UU-vejledning vil blive en central del af den kommunale ungeindsats, og indebære andre og nye opgaver end traditionelle UU-vejlederopgaver. Som ansøger har man gjort op med sig selv, at det f.eks. er naturligt at komme i den unges hjem eller man i en periode har opgaver, der er beslægtet med mentorlignende opgaver.

Vi forestiller os, at vor nye kollega har følgende kvalifikationer:

  • Kandidater med erfaring med uddannelsesvejledning f.eks. fra et andet UU-center, en ungdomsuddannelse, en ungdomsskole eller andet uddannelsestilbud, vil blive foretrukket.
  • Har en bacheloruddannelse eller tilsvarende (lærer, ergoterapeut, socialrådgiver, pædagog eller anden relevant formidler/underviseruddannelse).
  • Kan have en anden baggrund, men har en vejlederuddannelse, helst på diplomniveau.
  • Har en bred erfaring med ungegruppen (fra ca. 12 år til 25 år) gerne fra flere års arbejde i en ungevejledning, ungdomsklub, skole, sportsklubber, undervisningstilbud, eller lignende.
  • Kan stå op foran større grupper og formidle et klart vejledningsfagligt budskab.
  • Veludviklet samarbejdsevne og empati.
  • Indsigt i og forståelse for processer, der kan understøtte mennesker i udvikling.
  • Grundig og systematisk arbejdsstil.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og med deadlines.
  • Kan overskue mange bolde i luften og har et udtalt flair for IT.

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsområde med stor bevågenhed og store forventninger.
  • Et fagligt stimulerende og berigende arbejdsmiljø, hvor sparring er en selvfølge.
  • Gode kolleger – med hang til humor.
  • Synlig og tydelig ledelse.
  • En stor arbejdsplads, hvor tværfaglighed og professionalisme prioriteres højt.
  • Et spændende job i et fagområde i rivende udvikling med kommunal ungeindsats.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen,

så kontakt venligst afdelingsleder Inger Veng Rasmussen på mobil 22 43 28 84 (bedst efter kl. 16.00).

Ansøgningsfrist

Søndag den 21. januar 2018 kl. 24.00.

Samtaler vil blive afholdt mandag den 29. januar 2018.
Der indgår 3 måneders prøvetid i stillingen.


UNGEVEJLEDNINGEN er en enhed i Herning Kommunes Beskæftigelsesafdeling. Vi er opdelt i 2 driftsområder, UNGEVEJLEDNINGEN-rådgivning og UNGEVEJLEDNINGEN-Uddannelsesvejledning.

I driftsområdet Uddannelsesvejledning har vi samlet hele viften af opgaver og faglige kompetencer. Formålet er at kunne give den unge en rettidig, faglig kompetent og koordineret indsats, der kan understøtte den unge i at komme i arbejde eller uddannelse så hurtigt og sikkert som muligt. Læs mere om UNGEVEJLEDNINGEN på www.herning.dk