Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedshjælper/assistent til aftenvagt i Hjemmeplejen Vest, Brorsonsvej

Vi søger en social- og sundhedshjælper/assistent til vores aftenvagtgruppe gns. 20 timer/uge snarest muligt.

Du vil blive kollega med 10 engagerede, humoristiske og energiske sosu-personaler, som hver aften dækker 5 ruter i området omkring Brorsonsvej, Tjørring og Gullestrup og som samarbejder med aftensygeplejerskerne i vest.

Alle starter og slutter vagten på Vesterled, Vestergade 92, 7400 Herning, og mødetiden vil typisk være kl. 15.45-23.45. Der arbejdes hver 3. weekend, og der er rig mulighed for ekstravagter.

Vi søger en kollega som

  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • er fagligt dygtig og kender eget kompetenceområde
  • er engageret og aktiv
  • har positiv energi, overblik og evne for planlægning
  • kan anvende omsorgssystemet care
  • kan medvirke til et godt samarbejde og sikre et godt arbejdsmiljø
  • er synlig og indgår i en åben og positiv dialog med godt humør.

Du skal have kørekort. Hjemmeplejen stiller bil til rådighed.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der skal forevises straffeattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Hvis du har spørgsmål

er du velkommen til at henvende dig til distriktsleder Lis Munk Schmidt på tlf. 96 28 58 80.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 26. januar 2018 kl. 12.00.

Vi tager løbende kandidater til samtale.
Ansøgninger bedes sendt elektronisk.