Herning Kommune

Herning Kommune

Center for Kommunikation søger Kandidat i optometri og synsvidenskab

Center for Kommunikation søger Kandidat i optometri og synsvidenskab til en stilling som svagsynsoptiker i Synsafdelingen på Center for Kommunikation med ansættelse 1. juli.

Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Vores nye medarbejder har en bachelorgrad i optometri og en kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab.

Vores nye medarbejder har endvidere erfaring som svagsynsoptiker både fra privat regi og fra en synsafdeling på et af landets kommunikationscentre.
Arbejdet vil primært være på Center for Kommunikation i Herning, hvor vores nye svagsynsoptiker i samarbejde med vores anden optiker og vores synskonsulenter skal løse opgaver inden for svagsynsområdet.

Vi har en optikerklinik på Center for Kommunikation, hvor vedkommende skal foretage relevante undersøgelser.

Synsafdelingen består af 2 optikere, 1 børnesynskonsulent og 5 voksensynskonsulenter. De primære opgaver i afdelingen er udredning, rådgivning og vejledning til borgere med synsnedsættelse, afprøvning af hjælpemidler, undervisning / instruktion i brugen af hjælpemidler mv.

Center for Kommunikation dækker et stort geografisk område, hvorfor kørekort kategori B er en nødvendighed.

På det personlige og faglige plan forventer vi, at vores nye medarbejder kan

  • Formidle og vejlede borgere, pårørende, kolleger og andre fagpersoner.
  • Samarbejde internt og eksternt med mange forskellige faggrupper
  • Sparre og videndele med kolleger

Center for Kommunikation er en undervisningsinstitution under Herning Kommune. Vi varetager kompenserende specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til voksne og børn med kommunikationsvanskeligheder.

Løn og ansættelsesforhold
efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
til stillingen er den 3. april.

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 18. april.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket.

Ønskes yderligere oplysninger
kan flg. kontaktes: Forstander Louise Schjønning på telefon 96 28 490 0 eller e-mail cfklo@herning.dk Fagkoordinator Karin Davies på telefon 96 28 49 00 eller på e-mail: cfkkd@herning.dk

Læs mere om Center for Kommunikation på www.cfk-herning.dk