Herning Kommune

Herning Kommune

Indkøbskonsulent

Vi søger en ny indkøbskonsulent til at være det fjerde ben i et engageret og fagligt stærkt indkøbsteam. Er du serviceorienteret, har flair for IT og erfaring med indkøb og indkøbsanalyser, er det dig, som vi er på udkig efter.

Som indkøbskonsulent hos os skal du rådgive og vejlede kommunens indkøbere om indkøb og anvendelse af kommunens E-handelssystem og sikre at indkøbsaftalerne anvendes. Derudover arbejde struktureret med indkøbsanalyser og opsamle viden i kontraktperioden til brug for kommende udbud. Det er en del af den løbende optimering samt Contract Management, som teamet arbejder med, hvilket indebærer kontakt til leverandører og kommunens udbudsteam.

Som indkøbskonsulent er du med til at udvikle kommunens service til borgerne, idet effektive indkøb betyder en krone mere til borgernær service.

Hvad vil du komme til at arbejde med

  • Support på E-handelssystemet til kommunens indkøbere, herunder undervisning
  • Controlling, hvilket indebærer udarbejdelse af indkøbs- og omkostningsanalyser og opfølgning på aftaler
  • Implementere og administrere indkøbsaftaler, herunder godkende E-kataloger
  • Kontakt til kommunens leverandører og indkøbsfællesskabet KomUdbud, som vi deltager i sammen med 14 andre kommuner
  • Udarbejde og formidle målrettet information om indkøb og indkøbsaftaler til ledelse, medarbejdere og andre samarbejdspartnere
  • Medvirke til udvikling af E-handelssystemet
  • Indgå i interne og eksterne netværk og i andre økonomiske og administrative opgaver i afdelingen

Dine primære værktøjer vil være kommunens E-handelssystem (TrueTrade), indkøbsanalysesystem (TrueAnalyze), økonomisystem (ØS-Indsigt) og Excel til indhentning og bearbejdning af data.

Vi forventer, at du

  • har en relevant videregående uddannelse eller anden uddannelse og erfaring, som modsvarer stillingen
  • er struktureret og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og opgaver
  • er erfaren med IT på et niveau, hvor du kan sikre drift af E-handelssystemet og bearbejde indkøbsdata
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver og samtidig være en god teamspiller
  • har en positiv indstilling til arbejdet og kolleger krydret med et godt humør
  • har gode kommunikative evner
  • er nysgerrig, har gå-på mod og kan se nye muligheder

Hvem er vi

Indkøbsteamet indgår i en afdeling på 15 medarbejdere, der desuden arbejder med kommunens overordnede økonomi og betjening af Herning Byråd og Direktion. Afdelingen er en del af Direktionens Stab, hvis formål er at være bindeled mellem direktionen og de enkelte forvaltninger og decentrale institutioner.

Vi tilbyder

Et spændende job med faglige udfordringer, hvor dialog og sparring er i højsædet. Gode muligheder for at sætte dit præg på stillingen, herunder gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Torsdag den 8. marts kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler

Fredag den 16. marts og eventuelt mandag den 19. marts.

Tiltrædelse

1. maj.

Ansættelsessted

Herning Rådhus

Interesseret?

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder for Økonomi, Indkøb og Sekretariatet - Hanne Østergaard Rasmussen, telefon 96 28 22 22 / e-mail: aosho@herning.dk - eller hos Teamkoordinator Dennis Steffensen, telefon 96 28 23 44 / e-mail: aosds@herning.dk