Herning Kommune

Herning Kommune

Fysioterapeut til beskæftigelsesrettet indsats

Tværfagligt orienteret Fysioterapeut til beskæftigelsesrettet indsats


CEB (Center for Erhvervsafklaring & Beskæftigelse) søger en fysioterapeut på deltid (20 timer pr. uge). Stillingen er blevet ledig, da kollega går på pension.

Du skal indgå i et team med anden fysioterapeut, og sammen har I ansvaret for at drifte og udvikle tilbud, der omhandler fysisk aktivitet, for borgere i CEB´s målgruppe. Det drejer sig om sygemeldte borgere i Herning Kommune, ofte med et job at vende tilbage til.

Vores fysioterapeutteam indgår i CEB´s tværfaglige tilbuds- og specialistafsnit, som står for alle de interne aktiviteter, vi har til rådighed for borgerne. Aktiviteterne har til formål at støtte borgere i sikker og hurtig tilbagevenden i job. Tilbuddene er ikke alternative, men supplerende i forhold til mulighederne i sundhedssektoren og adskiller sig ved altid at være beskæftigelsesrettede.

Vi søger en medarbejder, der er god til samarbejde og

  • har erfaring med styrke- og motionstræning i træningscenter og holdtræning i træningssal
  • har interesse for træning i det fri og træning i vand
  • har interesse for afspænding, Mindfulness, BAT og yoga-øvelser.

Vi tilbyder

  • et faglig og personligt givende job
  • et arbejdsfællesskab med engagerede og udviklingsorienterede kollegaer
  • en arbejdsplads hvor etik, faglighed og trygge relationer vægtes som forudsætninger for god trivsel
  • en afdeling, der indgår i en stor beskæftigelsesfaglig organisation med udsyn og fælles kompetenceudvikling
  • omhyggelig introduktion og individuel kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansættelse 1. juli 2018 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger

kan indhentes hos centerleder Torben Hansen, mobil 29 37 89 91 og fysioterapeut Kirsten Westh, mobil 40 16 32 43.

Ansøgningsfrist

4. juni 2018 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 22. juni 2018.


CEB er et driftsområde i Herning Kommunes Beskæftigelsesafdeling. CEB – Sygefravær & Jobfastholdelse er beliggende på Godsbanevej 1A i Herning. Afdelingen rummer alle Herning kommunes opgaver med at støtte sygemeldte borgere tilbage i job gennem fastholdelse af jobbet eller gennem støtte til at genindtræde på arbejdsmarkedet. Afdelingen har ca. 80 medarbejdere, primært med sociale eller sundhedsfaglige kompetencer.