Herning Kommune

Herning Kommune

Udviklingskonsulent til Beskæftigelsesafdelingen

Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune søger en engageret udviklingskonsulent, der vil være med til at fortsætte og forstærke udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i Herning.

Som udviklingskonsulent skal du medvirke til at udvikle, understøtte, målstyre, facilitere, videndele, medinddrage og oversætte i forhold til det politiske niveau, ledergruppen og kolleger – både i Beskæftigelsesafdelingen og i resten af kommunen.

Dine opgaver bliver derfor helt overordnet at

  • igangsætte, koordinere, understøtte og følge op på udviklingsområder, projekter og indsatser på beskæftigelsesområdet
  • være tovholder på forløb i samarbejde med både interne og eksterne aktører og samarbejdspartnere
  • proces- og projektleder i forbindelse med forandrings- og udviklingsprocesser
  • implementering og vidensdeling af ny lovgivning og forskning.
  • bidrage til betjening af det politiske udvalg på området – Beskæftigelsesudvalget
  • deltage i den generelle ledelsesstøtte.

Du vil blive en del af Herning Kommunes Beskæftigelsesafdeling. Der er i hele afdelingen ca. 320 medarbejdere. Du bliver en del af den fælles tværgående stab i afdelingen med 10 ansatte, der varetager en række tværgående funktioner i forhold til beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune har henholdsvis det politiske og det administrative ansvar for

  • via en aktiv beskæftigelsesindsats med opkvalificering, kurser og træning ude på virksomheder at gøre ledige eller syge borgere i stand til igen at kunne forsørge sig selv
  • at medvirke til at virksomhederne har den kvalificerede arbejdskraft de har behov for
  • at bevilge og udbetale offentlig forsørgelse til borgere i alderen 18-66, der enten midlertidigt eller permanent er ude af stand til at forsørge sig selv.

Vi tilbyder

  • stor indflydelse på eget arbejdsområde
  • stor berøringsflade med interne og eksterne parter og andre forvaltninger
  • et job indenfor et område præget af løbende forandringer, udvikling og nytænkning
  • engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • et uhøjtideligt miljø, hvor der også er plads til godt humør.

Vi forventer, at du

har lyst til at arbejde for at beskæftigelsesindsatsen skal give merværdi for borgere og virksomheder i kommunen.

Du har sikkert en akademisk uddannelse – og den kan sagtens være helt ny og ubrugt.

På den personlige side er du
  • nysgerrig og fuld af ideer
  • god til at bevare overblikket selv om der er mange opgaver, der skal løses
  • god til at kommunikere komplicerede emner ud - både i tale og på skrift
  • fuld af mod til at udfordre både ledere og kolleger med nye ideer
  • i stand til at samarbejde på tværs med ledere og medarbejdere
  • ansvarsbevidst
  • en teamplayer.

Vil du vide mere

om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbeth Blaabjerg på tlf. 40 17 15 44 / 51 83 65 97.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

13. august 2018.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.

Ansættelse

Gerne 1. september 2018 eller snarest muligt. Vi er dog indstillet på at vente på den rigtige ansøger.