Herning Kommune

Herning Kommune

Dygtig og engageret pædagogmedhjælper til Timring Læringscenter

Dygtig og engageret pædagogmedhjælper søges til integreret institution i en begivenhedsbestemt stilling med mulighed for fastansættelse


Vi søger en fagligt velfunderet person som kan indgå i et tæt teamsamarbejde med kolleger i børnehaven og samarbejde med ledelse, forældre og børn. For vores institution er det vigtigt, at den person vi ansætter har interesse for krop og bevægelse, ude-liv og evt. musik. Vi søger en pædagogmedhjælper der kan se vigtigheden i at samarbejde med de lokale foreninger til gavn for læringscenterets børn. Vores nye pædagogmedhjælper skal kunne navigere i både fritidshjem og børnehave, tage initiativ, tage ansvar og træffe beslutninger på fællesskabets vegne.

Vi lægger vægt på at skabe sammenhæng for alle vores børn, og vi vil gerne tilbyde vores børn tryghed, omsorg og udfordringer gennem spændende aktiviteter, der løfter opgaven ift. trivsel og læring. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, og vi forsøger altid at se udfordringer ud fra flere perspektiver i forsøget på at finde gode løsninger.

Den anerkendende tilgang og den analytiske systematik er bærende i det daglige arbejde. Vi er netop begyndt at uddanne os i HMD (Herning Model Dagtilbud), som vores nye pædagogmedhjælper også vil være en del af.

Skolen og fritidshjemmet ligger i fysisk sammenhæng og deler udearealer. Børnehaven er nabo til skolen og har eget udeareal med nyere faciliteter. Vi ligger lige i hjertet af Timring, og området er naturskønt tæt på skov og å.

Yderligere oplysninger

institutionens hjemmeside og skolens hjemmeside kan du læse mere om vores principper og om læringscentret.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse ske til pædagogisk leder Kirsten Bøgh Pedersen 96 28 67 58 / 40 83 78 42. Vi viser gerne vores læringscenter frem, og du er velkommen til at kontakte Kirsten for nærmere aftale om et besøg.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 28 ugentlige timer, og arbejdstiden vil være primært i vores børnehave. Det ugentlige timetal kan evt. suppleres med vikartimer i fritidshjemmet og skolen.

Tiltrædelse pr. 1. september 2018. Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure

Ansøgning vedlagt CV og eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag sendes elektronisk via linket på Herning Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist

16. juli kl. 8.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler fredag, den 20. juli på børnehavens kontor, Birkmosevej 26, Timring, 7480 Vildbjerg.