Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Bytoften i Herning

Hjemmeplejen i Område Vest søger en social- og sundhedsassistent til en stilling i aftenvagt fra 1. oktober 2018 eller efter aftale.


Arbejdsstedet er på Bytoften i Tjørring. Bytoften er et botilbud for mennesker med medfødt eller erhvervet hjerneskade. Borgerne ydes hjælp efter alm. hjemmepleje § 83. Man kan gå rundt til borgere. Desuden samarbejder vi med den udekørende hjemmepleje og sygeplejen. Du vil arbejde i et lille team, hvor I er to på vagt, en assistent og en hjælper fra kl. 15.30 til 23.30. Nattevagten møder ind kl. 21.00.

Stillingen er 25 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. weekend.

Vi tilbyder

  • et spændende og meget selvstændigt job i et lille team
  • et job med mulighed for at være med til at præge udviklingen
  • gode samarbejdspartnere i et tværfagligt miljø
  • hjælpsomme, engagerede og stabile kollegaer
  • der er mulighed for faglig udvikling, da vi har tæt samarbejde med sygeplejen.

Vi forventer, at du

  • har relevant faglig uddannelse
  • har et humoristisk og positivt menneskesyn
  • kan arbejde selvstændigt og målrettet.
  • har gode samarbejdsevner og er fleksibel, og vil og kan hjælpe til med ex vagter i andre vagtlag ved travlhed.
  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • kan have mange bolde i luften i en travlt hverdag
  • har gode It evner, da dokumentation er en vigtig del af vores dagligdag.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte distriktsleder Kirsten Jacobsen tlf. 96 28 47 30 (træffes ikke i uge 29, 30 og 31).

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 21. august kl. 12.00.

Samtaler finder sted i uge 35.