Herning Kommune

Herning Kommune

Vi søger en faglig dygtig kollega med hjertet på rette sted - kunne det være dig?

Plejecenter Lindegården søger en social og sundhedsassistent til en fast stilling i skiftende vagter på 30 timer/uge fra den 1. september eller 1. oktober. På Lindegården er der i alt 102 moderne plejebolig fordelt på fire blokke. Stillinger er i blok C, som består af to afdelinger med 16 beboere i hver.

Betyder faglige udfordringer noget for dig, og har du lyst og mod til at være med til at skabe en aktiv hverdag for beboerne, hvor de er i centrum, og hvor du har stor indflydelse - så er det dig, vi søger.

Vi tilstræber, at Lindegården skal være et dejligt sted at bo, derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. Derved mener vi, at der er mulighed for, at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og ligger vægt på et godt samarbejde.

På Lindegården har vi mange år arbejdet med Marte Meo, som er en metode, der er med til at fremme samspillet og kommunikationen mellem plejepersonalet og den enkelte beboer. Vi har uddannede Marte Meo ressourcepersoner ansat på afdelingen, som du kan sparre med.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, geronto psykiatri, demenskonsulenter og læger. Du vil dagligt arbejde tæt sammen med sygeplejersker, assistenter og social- og sundhedshjælpere.
 

Vi forventer, at du som assistent:

  • Arbejder selvstændigt, deltager i helhedsplejen, blik for opgaver på tværs af blokken og er med til at planlægge og koordinere sammenhængende, faglig og værdig pleje.
  • Har gode kommunikative evner og kan dokumentere efter retningslinjerne.
  • Kan skabe relationer præget af respekt, gensidighed og anerkendelse.
  • Er initiativrig i forhold til tiltag, der fremmer et godt hverdagsliv.
  • Har tæt samarbejde med beboere, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Er stabil, rolig og kan agere med overblik i en til tider uforudsigelig hverdag.
  • Er kontaktperson for en gruppe beboere.
  • Er positiv, imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, gennem positiv dialog og samarbejde.

Vi kan tilbyde dig:

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelse og udvikling, med fokus på kerneopgaven.
  • Høj grad af kompetence og ansvar/medansvar.
  • Mulighed for sparring i hverdagen og på ugentlige gruppemøder.
  • Plads til og respekt for forskellighed.
  • En god introduktion, opfølgning og løbende undervisning.
  • Introduktion til og evt oplæring i Marte Meo metoden.
  • Fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.
  • Åbenhed, imødekommenhed og hjælpsomhed.

Tiltrædelsesdato

1. september eller 1. oktober 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger

er du meget velkommen til at aftale tid til et besøg på vores dejlige arbejdsplads eller kontakte assisterende Centerleder Helle Tornvig Andersen på tlf. 96 28 56 02 eller mail liphg@herning.dk.

Læs gerne om Lindegården på vores Hjemmeside under Herning Kommune eller aftalt et besøg hos os.

Ansøgningsfrist

20. august 2018.

Ansættelsamtaler afholdes den 23. august 2018.