Herning Kommune

Herning Kommune

Administrativ konsulent - Drømmer du om en stilling tæt på den administrative topledelse?

Drømmer du om en stilling tæt på den administrative topledelse?

Så har vi en ledig stilling i Teknik og Miljø som administrativ konsulent med stærke analytiske og strategiske kompetencer.

Du bliver en del af Administration og Udvikling, som varetager en bred portefølje af opgaver og fungerer som en intern servicefunktion, der primært samler trådene for hele Teknik og Miljø.

Som administrativ konsulent vil du få følgende arbejdsområder:

  • Analyse- og proceshjælp til chefgruppen i Teknik og Miljø
  • Personaleadministration på tværs i forvaltningen
  • Kommunikation til organisationen
  • Personlig assistent for direktøren i Teknik og Miljø.

Personlige kvalifikationer

Du er tillidsvækkende og relationelt stærk. Du trives i en travl hverdag og med mange bolde i luften, hvor du formår at bevare overblikket og levere opgaveløsninger på et højt fagligt niveau.

Ydermere er det vigtigt, at du sætter høje kvalitetskrav til dig selv og har en høj etik, idet du qua dit job har tavshedspligt.

Faglige kvalifikationer

Det vil være en fordel, at du har forståelse for og erfaring med at arbejde i en politisk organisation.

Herudover forventer vi, at du
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig er god til at samarbejde med andre
  • er analytisk, systematisk og resultatorienteret
  • har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • hurtigt sætter dig ind i nye sagsområder og ser sammenhænge på tværs.

Uddannelsesmæssigt forestiller vi os, at du har en bachelor, f.eks. administrationsbachelor eller en diplomuddannelse.

Om arbejdspladsen

Vi tilbyder et job med
  • spændende personlige og faglige udfordringer
  • en meget bred kontaktflade i organisationen
  • et selvstændigt arbejdsområde med mange relationer
  • en arbejdsplads præget af en god og uformel omgangstone
  • ansættelse i henhold til gældende overenskomst med en 37 timers arbejdsuge med flekstidsordning.

Ansøgningsfrist

Frist for at søge stillingen er søndag 21. oktober 2018. Samtaler bliver afholdt onsdag 24. oktober 2018.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om stillingen, ansættelsesprocessen, Herning Kommune, Teknik og Miljø samt afdelingen Administration og Udvikling i stillingsprofilen.

Ansøgning indsendes via Herning Kommunes hjemmeside (under ledige jobs) eller alternativt kan den sendes til

Herning Kommune
Teknik og Miljø
Rådhuset
7400 Herning

mærket TM7/2018 og vedlagt relevante bilag.