Herning Kommune

Herning Kommune

Byplanlægger til By, Erhverv og Kultur

I Herning Kommune er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. Her er alle muligheder for at leve et godt liv og indfri sine drømme.

Vi har gang i mange spændende projekter i Herning Kommune. Omdannelsen af den nuværende sygehusgrund centralt i Herning og et nyt byområde ved det kommende Regionshospital Gødstrup er to af de større projekter, vi arbejder med. Derudover har vi mange lokalplanopgaver, der venter på at bliver udført. Derfor søger vi en medarbejder med erfaring i først og fremmest lokalplanlægning.

Vi kan garantere, at du får mange interessante opgaver, og du bliver en del af et spændende fagligt miljø – også på tværs i By, Erhverv og Kultur og i kommunens øvrige forvaltninger.

Der er tale om en fast stilling med 37 timer/ugen.

I jobbet vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med følgende arbejdsområder

  • Udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg
  • Helhedsplaner
  • Byplanmæssige udviklingsopgaver
  • Arbejde med afdelingens øvrige projekter i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi forestiller os, at du

  • Har en akademisk uddannelse inden for planlægningsområdet, f.eks. arkitekt eller civilingeniør med arkitektur og design som speciale
  • Har erfaring eller indgående kendskab til særligt lokalplanlægning
  • Har arkitektonisk flair og indsigt i planlægning, planlægningsprocesser og byggeri
  • Har vilje og evne til at arbejde med mange forskellige opgaver på én gang
  • Kan kommunikere og samarbejde tillidsvækkende og konstruktivt med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Har erfaring med forhandling om planforhold
  • Er en god formidler i både tale, skrift og tegning.

Planafdelingen

Planafdelingen er lige nu et team på 18 medarbejdere med en god blanding af både yngre og mere erfarne medarbejdere. Vi er en del af forvaltningen ”By, Erhverv og Kultur”, hvor der er fokus på sammenhængen mellem byudvikling, erhvervsfremme, uddannelse, kultur, idræt og fritid. Arbejdsopgaverne i Planafdelingen er kommuneplanlægning, lokalplanlægning, bymidteplanlægning, byfornyelse samt andre byudviklingsplaner og projekter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Send os dit CV og andet relevant materiale om dig selv, opgaver og projekter du har arbejdet med.

Ansøgningsfrist

1. november 2018.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 45 og 46 med henblik på tiltrædelse pr. 1. januar 2019.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lisbeth Andresen, på tlf. 96 28 85 49.

Du kan se mere om By, Erhverv og Kultur på www.herning.dk.