Herning Kommune

Herning Kommune

Naturfaglig udskolingslærer til Snejbjerg Skole

Snejbjerg Skole i Herning Kommune søger en lærer til fysik/kemi, matematik – og meget gerne andre naturfaglige fag i udskolingen

Stråler du i naturfag

Og i andre fag?

Vi giver dig en fantastisk mulighed:

For at udfolde dig i topmoderne lokaler med formidable faciliteter. Her er rum til at lege, eksperimentere og skabe forbindelser.
Hver dag får du mulighed for at tænke, arbejde, stille spørgsmål og finde svar sammen med elever og kolleger i en munter og ambitiøs skole.

Din undervisning er inspirerende, med klare forventninger og et fagligt højt niveau. Der er liv, fordybelse, holdånd og selvstændighed. Der skabes grobund for et liv med selvværd, selvtillid og muligheder.

Kolleger møder en naturfaglig kapacitet i dig. En deltagende og givende kollega. Der engagerer sig i arbejdet, fællesskabet og det sociale liv. Der deler evnen og lysten til at fokusere på de positive detaljer. Og som er stolt sammen med os – af skolen, eleverne, det vi kan, og det vi gør.

Eleverne mødes af en lærer, der går på opdagelse sammen med dem. I fagene, i potentialer og i det, der skabes og sker i en spændende verden. I dig har de en lærer, der vil dem, ser dem og brænder for at give dem redskaber til at boltre sig i livet.

Forældre oplever en lærer, der kan lide at være sammen med deres børn. En lærer, der skaber liv og lyst i de naturfaglige fag og en voksen, der giver smil, puf, retning og rum.

Du møder en skole, hvor vi glæder os til dit samarbejde og de bevægelser, du sætter i gang. Også til det har vi exceptionelle fysiske rammer.

Søg jobbet

Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Disse skal samles i ét dokument.

Ansøgningsfrist

22. oktober 2018 – søg gerne så hurtigt som muligt.

Der afholdes samtale den 24. oktober 2018.

Jobstart: 1. november eller hurtigst muligt derefter.

Har du spørgsmål eller brug for uddybende information,

skal du henvende dig til skoleleder Brian Rasmussen 96 28 76 71 / snebr@herning.dk eller viceskoleleder Lillian Krarup 96 28 76 72 / snelk@herning.dk