Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistenter og hjælpere til faste stillinger, primært i dagvagt

Hjemmeplejen Syd søger social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere til faste stillinger.


Vi er en gruppe medarbejdere, som yder personlig pleje og praktisk bistand til borgere, som er bosiddende i den sydlige del af Herning Kommune, herunder bl.a. Lind og Kibæk.

Hos os vil du blive en del af en stor engageret personalegruppe, hvor der drages omsorg for vores borgere og for hinanden. Vi har et godt arbejdsfællesskab præget af engagement, fleksibilitet og humor.

Vil du, med en positiv indstilling, være med til at sikre en høj faglighed i opgaveløsningen, således at vi leverer den bedst mulige pleje til vores borgere?

Vores base er i Lind, hvor vi ”bor” sammen med både terapeuter og sygeplejersker, hvilket giver god mulighed for sparring og samarbejde på tværs.

Der stilles kommunikationsudstyr, el-cykel eller bil til rådighed.

Der arbejdes som udgangspunkt 5 weekender på 12 uger med mulighed for ekstra friweekender.

Stillingerne er som udgangspunkt i dagvagt, men du skal være beredt på, at der også vil forekomme enkelte aftenvagter.

Vores nye kollega

  • Har gå-på-mod, er stabil og fleksibel
  • Har flair for IT og elektronisk kommunikation. (Vi arbejder i CURA)
  • Kan medvirke til at sikre en god trivsel på arbejdspladsen
  • Har generelt en positiv indstilling til arbejdet i en hjemmeplejegruppe og trives med at arbejde både selvstændigt såvel som i et team.
  • Har kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Der skal ved ansættelse fremvises straffeattest.

Ansøgningsfrist

Sidste frist for ansøgninger er mandag den 22. oktober 2018 kl. 12.00.

Timeantal efter aftale.

Ansøgere tages løbende til samtale.

Har du lyst til at komme forbi og se vores arbejdsplads, er du velkommen.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte distriktsleder Anette Bach Nielsen på tlf. 96 28 87 60 / 24 93 50 78.