Herning Kommune

Herning Kommune

Er du vores nye social- og sundhedshjælper i Hjemmeplejen Herning?

Vi søger en frisk social- og sundhedsassistent/-hjælper til en stilling i dagvagt, dog må der påregnes enkelte aftenvagter. Timetal efter aftale. Der er vagt hver 2. weekend.

Hos os vil du blive en del af en stor og engageret personalegruppe, hvor der drages om- sorg for vore borgere og for hinanden. Vi har et godt arbejdsfællesskab præget af engagement, fleksibilitet og humor.

Vores base er i Sundhedscentret Aulum, hvor vi fysisk er placeret med sammen med sygeplejersker og terapeuter, og derfor naturligt har et samarbejde på tværs. Vi dækker et geografisk stort landområde i den nordvestlige del af Herning Kommune, samt de to byer Aulum og Vildbjerg. Der stilles biler og (el)-cykler til rådighed.

Vi leverer pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem. Vi arbejder målrettet med teamsamarbejde, rehabilitering og har fokus på at udvikle vores faglighed og kompetencer. Vi har stort fokus på faglig udvikling af den samlede arbejdsplads og arbejder målrettet med rehabilitering af borgere, samt med tidlig opsporing.

Som assistent får du en central rolle ift. de komplekse borgerforløb og uddelegerede sygeplejeydelser, og derudover vil du være tovholder for koordinering af de enkelte borgerforløb sammen med dine kollegaer.

Vi forventer, at du

 
  • Har fokus på kerneopgaven og har borgeren i centrum
  • Er engageret og har lyst til at være med til at sikre god trivsel på arbejdspladsen
  • Er fleksibel og samarbejdsvillig
  • Har flair for IT og elektronisk dokumentation (Vi arbejder i CURA)
  • Er ærlig, stabil, loyal
  • Er synlig og indgår i en åben og positiv dialog
  • Kan medvirke til et godt samarbejde på tværs af faggrænser og deltage i gruppens samlede opgaveløsning
  • Har kørekort.

 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Faglige kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet social- og sundhedsassistent/-hjælper. Men du er også velkommen til at søge, hvis du næsten er færdig med uddannelsen.

Ansøgningsfrist

Sidste frist for ansøgning er torsdag den 25. oktober 2018, kl. 12.00, men vi tager løbende ansøgere til samtale. Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder

  • Tove Flarup på tlf. 9628 4521 / 2134 5541.