Herning Kommune

Herning Kommune

Sygeplejerske til Sørvad Plejecenter

Kreativitet, værdighed & glæde


Sørvad plejecenter søger pr. 1. december 2018 en sygeplejerske til en fast stilling på 30 timer ugentlig i dag - og aftenvagt.
Der arbejdes hver 3. weekend plus en enkelt vagt over 6 uger. I kollegagruppen er der stor forståelse for at hjælpe hinanden med at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

Om arbejdspladsen

Sørvad plejecenter består af 20 lejligheder, hvoraf de to fungerer som aflastningspladser.
På aflastningspladserne modtager vi beboere, som har behov for enten et akut/ vurderings- eller et venteophold til en plejecenterplads.

Sygeplejersken, vi søger, skal evne at værne om beboernes og de pårørendes livssituation, have en empatisk tilgang, hvor loyalitet og gensidig tillid er de bærende ord både ift. beboere, pårørende og kollegasamarbejdet.

Vi søger en sygeplejerske, som kan se det fine i at være i forreste række i samspillet med beboerne og påtage sig rollen som deres advokat.
Vi søger en sygeplejerske, som er motiveret og ydmyg overfor den grad af kompleksitet som opgaveglidningen fordrer hos den enkelte beboer, samtidig med at du evner at se vigtigheden i det tværfaglige samarbejde, og formår at se egne begrænsninger.

Vi søger en sygeplejerske, som har et hjerte for den ældre borger og varmt ønsker at gøre en værdig forskel i den sidste del af livet.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig et godt arbejdsmiljø, hvor vi kan regne med hinanden og står skulder ved skulder, når dagene er travle.
Personlig og faglig udvikling har høj prioritet, for at vi kan matche de krav og udfordringer, vi møder i hverdagen. Der er ledelsesmæssig og kollegial opbakning til kompetenceudvikling.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor du er velkommen til sætte dit præg på hverdagen med lige præcis dine personlige finurligheder, så som vittigheder, guitar/klaverspil, og andre underholdende indslag.

Vi søger aktivt, men venter gerne på den rette, og derfor kalder vi løbende til samtale. Er du interesseret i at søge stillingen og ønsker du at se plejecenteret, så tøv ikke med at kontakte centerleder Lizette Skov Kvium på telefon 29 40 40 41 eller pr. mail sopls@herning.dk.

Ansøgningsfrist

Den 29. oktober 2018 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler afholde den 30. oktober 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om Ny løn.