Herning Kommune

Herning Kommune

Ergoterapeut til Rehabiliteringscenter, Herning

En af vores dygtige ergoterapeuter har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en ny ergoterapeut til at varetage stillingen. Stillingen er på 30-32 timer og ønskes besat pr 1. februar eller efter aftale

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:

  • Genoptræningsopgaver under sundhedslovens § 140
  • Genoptræning/vedligeholdelsestræning under Lov om social service §86
  • Vurdering af indlagte borgeres kognitive og fysiske funktionsniveau
  • Vurdering, afprøvning og bevilling af hjælpemidler
  • Udarbejdelse af forflytningsvejledninger/sikkerhedsaftaler
  • Kvalitetssikring af arbejdet gennem dokumentation.

Vi søger en ergoterapeut der:

  • Har lyst til at arbejde med en bred målgruppe
  • Har gode samarbejdsevner og vægter det tværfaglige samarbejde
  • Kan kommunikere respektfuldt både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret
  • Har minimum 2 års erfaring med genoptræning efter § 140 i forhold til en bred målgruppe
  • Har erfaring inden for det neurologiske område - træning, dysfagi, lejringsprincipper og forflytninger
  • Har kendskab og erfaring med hjælpemidler
  • Trives med et stort patient flow og kan håndtere mange bolde i luften i en travl og varieret hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn

Lidt om din nye arbejdsplads:

Rehabiliteringscenter, Herning har plads til 30 patienter. Patienterne indlægges både fra eget hjem og fra hospitalerne. Centret tilbyder ophold, som visiteres ud fra forskellige kvalitetsstandarder: Akut ophold, vurderingsophold og rehabiliteringsophold. Alle ophold er af midlertidig karakter. Klientellet er primært geriatriske patienter, hvor der ofte er behov for en kognitiv vurdering.
Vi kan tilbyde dig at arbejde i nogle dejlige fysiske rammer, hvor du vil blive mødt af hjælpsomme og engagerede kolleger, som brænder for at arbejde med målgruppen. Du vil komme til at arbejde i et team med 10 patienter i tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, sygeplejersker, assistenter og hjælpere.

Vi arbejder aktivt for at udvikle og fastholde et godt arbejdsmiljø, og vi sætter pris på et godt grin og humor i hverdagen

Centret modtager både fysioterapeut-og sygeplejestuderende samt sosa- elever.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. december kl 8.00

Samtaler forventes afholdt torsdag den 20. december

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte assisterende centerleder Kirsten Svendsen på tlf. 96 28 46 55, mobil 21 54 41 04.