Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Fuglsangsø Centret

Til en af vore almindelige plejehjemsafdelinger søger vi en social- og sundhedsassistent pr 1. februar 2019 til dagvagt. Stillingen er på 30-32 timer pr uge med weekendvagt hver 3. weekend. På afdelingen er der 16 almindelige plejeboliger, hvor der bor borgere med både fysiske og psykiske problemstillinger. Der vil derfor være behov for forskelligartede kompetencer, ligesom vi lægger vægt på gode kommunikative og relationelle kompetencer. Du skal være med på, at vi bruger Marte-meo som et vigtigt og positivt arbejdsredskab i relationen til beboerne.

Vi ønsker os, at du kan bidrage med

  • At indgå i den daglige helhedspleje, tage medansvar for koordineringen og planlægningen på afdelingen, samt på tværs af enheder.
  • Gode pædagogiske, relationelle og kommunikative evner.
  • Øje for trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • Udvikling af de samlede kompetencer i enheden og huset.
  • Opsporing af tidlig sygdom, samt forebygge indlæggelser.
  • At sikre et tæt og involverende samarbejde med beboere, pårørende og de frivillige.
  • Fokus på beboernes indflydelse på eget liv, samt vægte værdighed hos den enkelte højt.
  • Lyst og flair for teknologi.
  • At tage initiativ til nye tiltag.
  • Godt humør og energi i arbejdsdagen.

Til gengæld vil vi gøre alt for at tilbyde

  • En spændende arbejdsplads, hvor vi gerne vil have en god stemning, hvor vi arbejder med kompetenceudvikling og trivsel, ligesom samarbejde er i fokus.
  • Høj grad af kompetence og ansvar/medansvar.
  • En arbejdsplads, hvor der plads til og respekt for forskellighed.
  • En god introduktion og undervisning, samt imødekommenhed og hjælpsomhed.
  • Fokus på nærvær.


For yderligere oplysning er du meget velkommen til at kontakte centerleder Astrid Hindhede på tlf. 96 28 84 61/ 26 39 44 03 på hverdage eller på mail fugas@herning.dk,.

Der kan endvidere læses mere om Fuglsangsø Centret på Herning Kommunes hjemmeside, men du er også meget velkommen til at komme og se huset og høre mere.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

  • 18. december 2018


Samtaler forventes afholdt den 20. december 2018.

Ansøgningen skal sendes elektronisk.