Herning Kommune

Herning Kommune

SFO-pædagog med timer i 0.kl. Hodsager

Vi søger en uddannet pædagog til nyoprettet SFO-afdeling i Hodsager snarest muligt og senest 1. august 2019

Stillingen er på 32 timer med arbejdsopgaver i både SFO og skole (0. klasse).

Du skal være i en lille SFO-afdeling hver eftermiddag sammen med en pædagogmedhjælper.

Timerne i 0.klasse vil fortrinsvis ligge i forbindelse med timerne i SFO´en.

Vi søger en uddannet pædagog gerne med erfaring fra både SFO og skole.

Engagement, trivsel, ansvar og et højt fagligt niveau er kerneværdier i skolens arbejde, så alle børn kan være en del af fællesskabet, trives, udvikle sig og blive så dygtige, som de kan.

Skolen og SFO´en er beliggende i Hodsager by sammen med hallen. Det er fine fysiske faciliteter i et aktivt landsbymiljø. Der er unge kolleger på skolen, som glæder sig til at samarbejde – ligesom dine kolleger i Krudthuset, SFO´en i Aulum, bliver tætte samarbejdspartnere.
Vi er en skole på to matrikler; i Aulum med ca. 450 elever og Hodsager med 50.

Flere oplysninger

For yderligere information kontakt gerne

  • SFO-leder Annemette Jensen på 96 28 74 86 / 40 18 26 09
  • skoleleder Karen Skyum på 96 28 74 91 / 61 60 51 57


Ansøgningsfrist 27. maj 2019.

Samtaler afholdes onsdag 29. maj 2019 - formiddag