Herning Kommune

Herning Kommune

Engageret lærer til Hodsager!

Vi har en ledig stilling på Aulum-Hodsager Skole afd. HODSAGER med undervisning i dansk og idræt 3.- 5.kl.

Aulum-Hodsager Skole er på to matrikler med ca. 450 elever i Aulum og 50 i Hodsager.

På Hodsager Skole er der 0.- 5. årgang med en del samlæsning.

Engagement, trivsel, ansvar og et højt fagligt niveau er kerneværdier i skolens arbejde, så alle børn kan være en del af fællesskabet og blive så dygtige, som de kan.

Skolen er beliggende i Hodsager by sammen med hallen. Det er fine fysiske faciliteter i et aktivt landsbymiljø. Der er unge kolleger, som glæder sig til at samarbejde – ligesom samarbejdet med afd. Aulum skal dyrkes endnu mere.

Til vores kommende kollega er der lige nu følgende fag og opgaver til næste skoleår

Dansk i 3.-5. klasse, idræt i 3.-5. klasse og morgenbånd i 3.-5. klasse. Derudover skal klasselærerfunktionen varetages i 3.-5 klasse.

Der vil blive lagt stor vægt på erfaring samt ønske om kontinuitet i de nærmeste arbejdsår.

Vi håber, at du har lyst til at afprøve eller udleve en drøm om at være på et lille sted, hvor det er muligt at kende alle og være med til at skabe trivsel og faglig udvikling, som gør en forskel for den enkelte.

For yderligere information

kontakt gerne skoleleder Karen Skyum på 96 28 74 91 / 61 60 51 57 eller viceskoleleder Lasse Sandgaard på 96 28 74 95 / 23 29 74 36.

Ansøgningsfrist

26. maj 2019.

Samtaler afholdes tirsdag 28. maj 2019.