Herning Kommune

Herning Kommune

Social- og sundhedshjælper, primært til dagvagt i Hjemmeplejen i ØST

Hjemmeplejen i Område Øst søger en dygtig og engageret kollega til vores team i dagvagt og ved behov også aftenvagter. Vi har til huse i Møllegade 1C, hvor hjemmesygeplejersker, terapeuter og vores aftenvagt kollegaer også ”bor”. Dette giver god mulighed for tværfaglig sparring og samarbejde omkring vores kerneopgave – vores borgere.

Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. september 2019 eller efter aftale. Stillingen er på 31 timer pr. uge med 2 weekendvagter over 5 uger.

Vores områder dækker den østlige side af Herning og ud mod Hammerum/Gjellerup. Vores kerneopgave er, at yde personlig pleje og praktisk bistand til borgere som er bosiddende i eget hjem – og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det.

Vi tilbyder

  • et spændende og selvstændigt job, hvor du cykler rundt til borgere i eget hjem
  • et job med mulighed for at være med til at præge udviklingen
  • samarbejde om borgeren i teamopdelt hjemmepleje
  • gode samarbejdspartnere i et tværfagligt miljø
  • hjælpsomme, engagerede og stabile kollegaer
  • tæt samarbejde med vores sygeplejersker

Vi søger en kollega, som

  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • har høj faglighed
  • har et humoristisk og positivt menneskesyn
  • er engageret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan bidrage og dermed sikre helhedsplejen hos vores borgere
  • har overblik og evne for planlægning
  • kan medvirke til et godt samarbejde på tværs af faggrænser og deltage i teamet samlede opgaveløsning
  • har overblik og kan prioritere i uforudsete situationer
  • har flair for IT og elektronisk dokumentation

Hos os vil du blive en del af en stor engageret personalegruppe, hvor der drages omsorg for vores borgere og for hinanden. Vi har et godt arbejdsfællesskab præget af engagement, gå-på-mod og humor.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der skal ved ansættelse fremvises straffeattest.

Ansøgningsfrist

Sidste frist for ansøgninger er den 16. august 2019, kl. 12.00.

Timetal 31 timer/uge, eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler afvikles løbende.

Har du lyst til at komme forbi vores arbejdsplads og hilse på os, er du velkommen.

Har du spørgsmål

til stillingen er du velkommen til at kontakte distriktsleder Helle Hager På tlf. 96 28 57 14.